Teknovation Logo
robot

 
  • Mikkel Sørensen er oprindeligt uddannet guitarist fra Rytmisk Musikkonservatorium, og forud for ansættelsen på DTU i 2013 var han først regional og sidenhen national leder af Venture Cup, der er de danske universiteters fælles platform for entreprenørskab.

5. marts 2021, kl. 15:56 

Mikkel Sørensen direktør for udvidet DTU Skylab

Leder for DTU Skylab, der udvides og opnår status som center, forbliver Mikkel Sørensen. Han får nu stillingen direktør, meddeler DTU.


Direktør for det opdaterede DTU Skylab, hvor universitetet har valgt at samle support og aktiviteter inden for innovation og entreprenørskab i et 'center', bliver Mikkel Sørensen.

Han har tegnet DTU Skylab siden 2013, hvor innovationshubben blev etableret i en ombygget værkstedshal på DTU som den første af sin slags i Danmark, fremhæves det.

Af uddannelse har han blandt andet taget en executive MBA på DTU og en kandidatuddannelse i Moderne Kultur ved Københavns Universitet.

Med den opgraderede status som 'center' opretter DTU Skylab et team af innovationspartnere med direkte kontakt til DTU´s institutter. Dertil vil støttefunktioner som mentoring, startup-support og enable-programmerne fremover blive forankret i organisationen.

Den overordnede opgave bliver således at fortsætte udviklingen af DTU Skylab som et toneangivende miljø for teknologibaseret innovation med høj repræsentation af internationale partnere, understreges det.

Centret har blandt andet fokus på Eurotech-alliancen og Scale-up Champions med en række europæiske aktører.

Tilsvarende er det et grundlæggende element i alt, hvad der foregår i centeret, at FN´s verdensmål er med i projekterne, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik