Teknovation Logo
robot

 
  • Pr. nytår er innovationsindsatsen styrket i hele Danmark, fremhæver GTS-netværket, der blandt andet omfatter FORCE Technology og Teknologisk Institut med flere.

5. januar 2021, kl. 09:42 

Innovationsindsatsen styrket i hele landet

Med yderligere seks Innovations Officers klar pr. årsskiftet er det danske innovationssystem styrket. Innovationsfonden og GTS-institutterne står bag de yderligere Innovations Officers, som får kontor hos landets erhvervshuse.


For at bidrage til styrket innovation i hele landet er Innovationsfonden og de syv GTS-institutter gået sammen om at være fysisk til stede i landets erhvervshuse. Det skal bane vejen ud til de virksomheder, der ikke på forhånd kender til, eller kun har begrænset viden om Innovationsfonden og GTS.

De tilføjne Innovation Officers skal udbrede det regionale kendskab til mulighederne for at indgå i et samarbejde om innovation, og hvordan man kan få finansiering til det. De skal blandt andet klæde erhvervshusenes konsulenter bedre på til at kunne hjælpe virksomhederne til at få gavn af de muligheder, der findes i GTS’erne og Innovationsfonden.

”Hensigten med indsatsen er at nå ud til dem, vi ikke når frem til via de sædvanlige kanaler. Danmark er i en situation, hvor der er brug for at få mange flere i gang med innovation. Vi skal tilbage på sporet efter Corona-krisen – og vi skal ikke mindst i gang med en grøn omstilling. Det understøtter denne indsats,” siger direktør Ragnar Heldt Nielsen, GTS-foreningen.

Der er Innovation Officers ved Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Midtjylland.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik