Teknovation Logo
robot

 
  • Den nye leder af institut for Mekanik og Elektronik, IME, ved SDU, Thomas Buhl, har en fortid som blandt andet teknisk direktør for LM Wind Power og Vice President for den indiske vindmøllekoncern Suzlon Energy. Hos sidstnævnte var han blandt andet med til at bygge virksomhedens Blade Science Center i Vejle op fra bunden, fremhæver SDU.

23. oktober 2020, kl. 11:29 

SDU åbner mekanikinstitut i Sønderborg

Det Tekniske Fakultet ved Syddanske Universitet meddeler, at et nyt institut for mekanik og elektronik skal etableres i Sønderborg. Leder bliver tidligere teknisk direktør hos LM Windpower, Thomas Buhl.


På grund af at Det Tekniske Fakultet ved Syddanske Universitet, SDU, er vokset markant de senere år, vælger universitetet nu at etablere et nye institut i Sønderborg.

Navnet bliver Institut for Mekanik og Elektronik, IME, og initiativet skal, ifølge dekan for fakultetet, Henrik Bindslev, ikke mindst styrke samarbejdet med virksomheder og sætte ind netop der, hvor de oplever særlige behov.

På det faglige plan er det ønsket, at institutet skal dække hele paletten fra mekanik over mekatronik til elektronik, og det skal ske i overensstemmelse med den ønskede intensiveringen af de industrielle bånd.

Med etableringen er det håbet, at der fremover både inden for forskning og uddannelse kan udbydes et sammenhængende sæt af kompetencer i forhold til industrielle maskiner, e-mobilitet, hydraulik, robotter og vindmøller. Dette er nemlig områder, inden for hvilke mange virksomheder i nærområdet er verdensførende, påpeger Henrik Bindslev.

Leder af Institutet bliver professor, Thomas Buhl, der kommer med en skarp profil ikke mindst på vindområdet.

I forbindelse med ansættelsen fremhæver han mulighederne for at skabe en profil, der står endnu skarpere. Det vil komme forskningen, industrielle samarbejder såvel som uddannelserne som helhed til gode, påpeger han.

Thomas Buhl's cv tæller på universitetssiden en ansættelse som forsker og leder ved DTU Vindenergi.

Inden sin ansættelse ved SDU var han dog ansat i industrien som Director of Aerodynamics, Product Launch and Performance, hos LM Wind Power. Og inden det, havde han stillingen som Vice President for Suzlon Energy A/S, fremhæver SDU.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik