Teknovation Logo
robot

 
  • DI-direktør Lars Sandahl Sørensen opfordrer til at der afsættes ti milliarder til digital omstilling i perioden 2021 til 2024.

30. september 2020, kl. 17:17 

DI: Sæt 10 milliarder af til digital omstilling

Danmark og danske virksomheder er i den grad kommet op i gear med at bruge digitale redskaber som webshops, teams og zoom over alt i samfundet, og nu foreslår DI en digital omstillingsfond på 10 milliarder kroner til at holde momentum i den digitale omstilling af hele samfundet.


"Hvis vi sætter turbo på den digitale omstilling i den offentlige sektor og i private virksomheder, kan det i den grad være med til at få Danmark tilbage til fremtiden oven på coronakrisen, som med al tydelighed har vist potentialet i ny teknologi og digitalisering i hele samfundet," siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

DI har i forbindelse med DI Topmødet 2020 LIVE offentliggjort en analyse, der viser, at overraskende mange virksomheder venter at komme styrket ud af krisen, og mange af dem angiver øget brug digitale hjælpemidler som årsag til de positive forventning. Nu bør der investeres markant i også at indfri potentialet for at bruge digitalisering til at løfte den offentlige sektor, mener DI-irektøren:

"Danskerne skal så at sige have det offentlige i lommen. For eksempel skal borgerne have nem adgang til læger, sygeplejersker, psykologer og sagsbehandlere i en travlt hver dag via mobil eller PC. Derfor foreslår vi, at regeringen, kommunerne og regioner skal samarbejde med private virksomheder om at udvikle en digital platform, hvor mest muligt af den offentlige service tilbydes direkte til borgerne," siger Lars Sandahl Sørensen.

Et andet vigtigt felt, hvor DI’s omstillingsfond kommer i spil, er brugen af digitale løsninger som kunstig intelligens i sundhedsvæsenet til bedre diagnostik og behandling af patienter.

"Vi er ser allerede i dag eksempler på samarbejder mellem private virksomheder og sygehusvæsenet om at udvikle løsninger, som potentielt kan spare sundhedsvæsenet mange millioner kroner f.eks. i forbindelse med indlæggelse. Det er jo penge vi så i stedet kan bruge på bedre velfærd andre steder. Den udvikling vil vi gerne skubbe på med penge fra omstillingsfonden," siger Lars Sandahl Sørensen.

"Vi skal investere digitalt i både sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og den offentlige forvaltning. Målet er at skabe verdens bedste offentlige sektor. De løsninger og den viden, vi udvikler på vejen, vil samtidig sætte Danmark i front som eksportør af ny teknologi og digitale løsninger. Men det kræver investeringer," siger DI-direktøren.

Også i skoler og på universiteter er der blevet sat fart på den digitale omstilling på grund af Covid-19-krisen, og derfor foreslår DI også, at eksempelvis folkeskolerne får bedre adgang til opdateret teknologi – uden at de behøver bruge penge på at købe IT-udstyret.

"Coronakrisen har vist, at ny teknologi har været en stor hjælp til at holde undervisning i gang, og det er den vej vi skal fortsætte. Derfor foreslår vi en konkret model, hvor skolerne kan anskaffe teknologi på abonnement, så de slipper for at investere store beløb i digtalt udstyr, som for eksempel Virtual Reality-udstyr og robotteknologi," siger Lars Sandahl Sørensen.

DI’s forslag om en digital omstillingsfond betyder, at der afsættes 10 milliarder i årene fra 2021 til 2024, og er en del af DI’s 2030-plan.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik