Teknovation Logo
robot

 
  • Igus' Autoglide 5-system for hurtig energi- og datatransmissions-udlægning og tilslutning. (Foto: Igus)

4. juni 2020, kl. 14:43 

Hurtig energi- og datatransmission udlægning

Igus GmbH tilbyder nu, med Autoglide 5-systemet, energi- og datatransmission udlagt og tilsluttet på mindre end 60 minutter, og uden krav om føringsrende.


Mange brugere benytter samleskinnesystemer til effekt- og datatransmission under trange, kompakte forhold og til hurtige bevægelser i eksempelvis lagrings- og plukkeenheder. Deres største ulempe er, at de er dyre at vedligeholde, som standard kun kan benyttes til effekttransmission og skal rengøres regelmæssigt for at undgå kontaktfejl.

Igus har nu udviklet Autoglide 5 til sikker føring af horisontale kabler ved hastigheder op til 4 meter/sekundet og op til 80 meters vandring selv uden rende. 

"Autoglide 5 kan nemt installeres i gangen på en wire eller en profil. Den er frem for alt attraktiv med sin pris, en 88 procent kortere installationstid sammenlignet med rendesystemer og den vedligeholdsfri drift", forklarer Industry Manager Christian Strauch, Intralogistics hos Igus.

"Den nye energiforsyning er derfor et reelt alternativ til samleskinnesystemer".

Til installation af Autoglide 5 skal intralogistik-teknikeren anvende den leverede metalwire, der strækkes ud på gulvet i gangen. Alternativt, er føring via plasttov eller en profil også mulig. Energikæden kan vandre sikkert på tovet, da Igus' udviklere har udviklet et specielt føringskoncept. Undersiden af kædens led har et føringselement i midten, så energikæden kan hvile sikkert på tovet. For slidstærk og præcis føring af øvre bane af kæden på den nedre bane, benytter udviklerne Igus' Autoglide-elementer. Det system består af bicelletype sprøjtestøbte tværpinde der forhindrer at energikæden glider ud. Det lader brugeren arbejde helt uden føringsrende.

På Igus-laboratoriet ved Køln har Autoglide 5 allerede overbevist med sin lydsvage drift, meddeler producenten. Ved hastigheder på 2 meter i sekundet var den målte værdi 63 deciBel (A). Da Autoglide 5 - i modsætning til samleskinnesystemer - ikke har åbne kontakter, er gangen nem at rengøre, fastslår Christian Strauch entusiastisk, og understreger, at Igus tilbyder energikædesystemet fuldt monteret som en Readychain med højfleksible Chainflex-kabler. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik