Teknovation Logo
robot

 
  • Nordics Freddie Ourø Gaardbye bliver daglig koordinator for virksomheden, og vil bestræbe sig på at udbrede kendskabet til Heidenhain yderligere.

2. juni 2020, kl. 07:28 

TP Teknik A/S solgt til Nordic ApS

Direktør Klaus Stampe Pedersen meddeler, at han har valgt at sælge alle aktiviteter i TP Teknik A/S, til det nystiftede selskab Nordic ApS, med virkning pr. 1/1 2021, og derfor lukker TP Teknik pr. samme dato, mens Klaus Stampe Pedersen fortsætter aktiviteter og videreudvikling i TP Måleteknik ApS.


Nordic ApS, der er stiftet af fire investorer med branchekendskab, og som etableres med Freddie Ourø Gaardbye som daglig leder og Morten Nielsen som produktchef for Heidenhain, overtager fra det kommende årsskifte alle aktiviteter i TP Teknik.

Morten Nielsen følger med i handlen, og har mere end 20 års erfaring med Heidenhains produktprogram fra TP Teknik, og vil fortsætte sin support til det danske og nordiske marked. Freddie Ourø Gaardbye vil i samarbejde med Morten Nielsen arbejde på at udvide markedets kendskab til Heidenhain samt supportere alle de eksisterende kunder. Nordic vil fortsætte sine aktiviteter med udgangspunkt fra TP Tekniks nuværende lejemål i Greve.

Sammen med Heidenhain er der lagt en klar strategi om at blive det foretrukne valg, når der er behov for CNC-styringer, drejegivere, linealer, tællebokse og resten af produktprogrammet.

Ud over Danmark vil Nordic repræsentere Heidenhain i Grønland, på Færøerne og på Island.

TP Måletekniks aktiviteter fortsættes uforandret, og fra ligeledes eksisterende rammer i Greve, oplyser Klaus Stampe Pedersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik