Teknovation Logo
robot

 
  • Det er femte gang at interesserede gennem bedreinnovation.dk kan komme med input til kommende GTS-indsatsområder.

4. maj 2020, kl. 15:44 

Åbent for input til GTS-indsatsområder

I de kommende fire uger er det muligt på bedreinnovation.dk at komme med input til indsatsområder for GTS-institutterne.


Uddannelses- og Forskningsministeriet investerer hvert år 300 millioner kroner i de syv GTS-institutter med henblik på at opbygge en teknologisk kapacitet i Danmark, der understøtter innovation, vækst og beskæftigelse i erhvervsliv og samfund.

I de kommende fire uger fra den 4. frem til den 29. maj har interessere så mulighed for at kommentere på forslag til indsatsområder, som GTS-institutterne skal arbejde med i perioden 2021 til 2024. Det sker på hjemmesiden bedreinnovation.dk.

Indsatsområderne er her lagt åbent frem til diskussion, hvorledes eksempelvis virksomheder, erhvervsorganisationer, erhvervsfremmeaktører, forskere, offentlige myndigheder og private kan bidrage med kommentarer og idéer, der kan styrke forslagene.

I den kommende fire-årige resultatkontraktperiode er der især fokus på indsatser, der understøtter den grønne omstilling af det danske erhvervsliv og samfund.

Ifølge Styrelsen for Institutioner & Uddannelsesstøtte, der står for tildelingen af støtte, lægger den i sin prioritering af indsatsområderne særlig vægt på den feedback, som tilkommer gennem hjemmesiden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik