Teknovation Logo
robot

 
  • Hurtig identifikation af industrielle emner og komponenter med en App er på vej fra Fraunhofer IPK.

5. maj 2020, kl. 13:58 

Identificerer emner med App

Forskere ved det tyske Fraunhofer-institut er i gang med at udvikle en App, der ved hjælp af AI skal gøre det muligt at identificere emner uden stregkode.


Et forskerteam ved Fraunhofer Institute for Production Systems & Design Technology, IPK, er igang med at udvikle software, der gør brug af AI-metoder kendt fra almene billedbehandlingsprogrammer til brug i forskellige industrielle applikationer.

Ønsket er eksempelvis, at brugere med en App på få sekunder vil kunne identificere individuelle industrikomponenter og emner, der ikke er blevet udstyret med en stregkode.

Der kan eksempelvis være tale om emner såsom skruer, dyser, rør, kabler, mikrochips og anden elektronik. Brugerne kan være logistikfirmaer såvel som produktionsvirksomheder.

Derudover ønsker forskerne, at appen også skal kunne anvendes til surfacekontrol. AI-baseret billedbehandling via en Smartphone skal således kunne benyttes til at undersøge overfladerne på komponenter ved modtagelse.

Dermed vil det være lettere at fastslå, om emnerne har ridser, er korroderede, beskadigede under transporten eller bare er lidt snavsede. AI-metoderne sørger for at markere de relevante pletter på billedet, så medarbejderne straks kan kontrollere de potentielt beskadigede områder, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik