Teknovation Logo
robot

 
  • Er det en hund eller en muffin? Kunstig intelligens kan give svar, fremhævede oplægsholder ved DIRA's webinar om AI, Andreas Liebl.

29. april 2020, kl. 14:19 

En hund eller muffin

Kunstig intelligens, AI, var på tapetet ved et nyligt afholdt DIRA-webinar.


Det seneste faglige arrangement i regi af Dansk Robot Netværk, DIRA, skulle oprindeligt være afholdt som gå-hjem-møde. Men, grundet Covid-19-situationen blev det i stedet arrangeret som webinar, hvor deltagere kunne se med og stille spørgsmål gennem Microsoft Teams.

Det forhindrede dog ikke flere end 30 deltagere at være med online, hvor kunstig intelligens, AI, var temaet, fremhæver arrangørerne. 

AI er et alsidigt redskab, der bliver brugt til alt fra vurdering af konsistensen (og dermed kvaliteten) af kartoffelchips til effektivisering og automatisering af kølesystemer ved Google.

Og oplægsholder ved arrangementet direktør i UnternehmerTUM, tyske Andreas Liebl, fremhæver da også vigtigheden af, at der bliver fokuseret på AI:

"Virksomheder er nødt til at tænke over deres AI-strategi, og de er nødt til at gøre det nu. Vi er nået til et punkt, hvor en basal investering kun bevarer din placering ved det industrielle gennemsnit – du er nødt til at investere, for at forblive konkurrencedygtig," påpegede han, ifølge DIRA.

Ved webinaret kunne deltagerne også opleve casepræsentationer fra Novo Nordisk og Teknologisk Institut om fordelene ved implementering af AI, og nogle af udfordringerne, industrien står overfor.

Aktuelt findes der mange forskellige slags redskaber i AI-værktøjskassen, fremhæves det. Eksempelvis findes der simulationer, som kan lære sig selv en strategi ud fra et bestemt. Dertil er der netværkssystemer, som fungerer ud fra en netværksarkitektur og en algoritme, programmører har designet.

"En anden teknik kaldes supervised learning, hvor man træner redskabet til at skelne imellem genstande gennem samples, eksempelvis billeder," lød det fra Andreas Liebl, der afsluttede:

"Således kan man eksempelvis lære redskabet at skelne mellem chihuahua-hunde og blåbær-muffins, som på dette billede (øverst på siden, red.)".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik