Teknovation Logo
robot

 
  • Det fleksibelt konfigurerbare ”lysgitter” FlexChain fra SICK fremhæves til lager- og transportsystemer, adgangskontrol, kontrol af overbredde samt klassifikation af objekter og grov højdeklassifikation, fordi hver enkelt sensor kan placeres præcist der hvor målebehovet er.

Teknovation nr. 4/2020

Fleksibelt konfigurerbart ”lysgitter”

SICK slår aktuelt et slag for FlexChain, der er en sekventiel sammenkobling af op til 60 individuelle sensorer til et såkaldt fleksibelt konfigurerbart ”lysgitter”, fortrinsvis til brug ved lager- og transportsystemer, adgangskontrol, kontrol af overbredde samt klassifikation af objekter og grov højdeklassifikation.


Når sensorer er koblet sammen adresseres og indlæres sensorerne automatisk med et tastetryk på FlexChain Host-enheden eller i softwaren Sopas, fremhæver SICK, i forbindelse med FlexChain-introduktionen.

Sensorerne forhindres i gensidig påvirkning af hinanden og systemet er straks klar til idriftsættelse. Der er mulighed for at kombinere sender/modtager, refleksions- og diffuse fotoceller helt frit. 

Sensorernes rådata analyseres med indbyggede logikblokke via FlexChain Host eller videretransmitteres direkte via IO-Link, CANopen, RS-485 eller I/O-signaler.

Derudover byder FlexChain på omfattende diagnosticeringsmuligheder under driften, der sørger for maksimal processtabilitet og målesikkerhed.

Kaskade/seriekobling af enkelte sensorer sparer kabelføring og letter integrationen i det eksisterende anlæg. Sensorsystemet fås med forskellige forbindelsesled. Derfor bortfalder omkostningerne til en ekstra forbindelse - også ved komplekse installationer. Så kan FlexChain implementeres meget hurtigt, fordi hele systemet arbejder som en enhed – der er ikke brug for ressourcekrævende forbindelser i styreenheden.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik