Teknovation Logo
robot

 
  • Ifølge Henrik Stiesdal, var søndag første gang, at over 30 procent af strømforbruget i Europa blev genereret fra vindenergi.

19. februar 2020, kl. 14:36 

Vind runder 30 procent af Europas elproduktion

Søndag dækkede vindkraft for første gang over 30 procent af den totale efterspørgsel på strøm i Europa, fremhæver den danske specialist og entreprenør, Henrik Stiesdal.


Med henvisning til Wind Europe's onlineplatform for fremvisning af, hvor meget strøm genereret af vindmøller, der dagligt (dog med en dags forsinkelse) er i det europæiske elektricitetsnet, kunne vindkraftpionér Henrik Stiesdal tirsdag annoncere en ny rekord.

Andelen kom således over 30 procent (30,6) i det europæiske elnet på en særdeles blæsende søndag den 16. februar, hvor de 26,9 procent eller 2.138 gigawattimer var fra landvind og de resterende 3,8 procent fra havvind.

Danmark havde den største andel i sit net med en overproduktion på 122 procent efterfulgt af Tyskland 76 procent og Irland 67 procent.

Tirsdag var andelen igen aftaget, men rundede alligevel lidt under en fjerdel, hvor Danmark igen var i top med 76 procent, efterfulgt af Irland 64 procent og Tyskland 58 procent.

I Wind Europe's seneste 'Wind Energy Outlook to 2023' publikation fremhæves muligheden for at flerdoble den samlede installerede effekt på vindenergisiden i Europa på få år fra aktuelt omkring 90 gigawatt til 277 gigawatt i 2023, hvis det ønskes politisk, hvilket må forventes at komme til at gavne den danske fremstillingsindustri væsentligt, hvis det sker.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik