Teknovation Logo
robot

 
  • Et kig ind i produktionen hos emballageproducenten Superfos - der er en virksomhed i Berry Global, som medvirker i aftaleordningen. Virksomheden har haft succes med at indsamle og bearbejde store mængder data, der har dannet grundlag for energibesparelser.

5. februar 2020, kl. 14:42 

Plastindustrien og Energistyrelsen indgår aftale om energieffektivisering

16 danske plastvirksomheder styrker indsatsen for et lavere energiforbrug og en mindre CO2-udledning. Det sker gennem en brancheaftale mellem Plastindustrien og Energistyrelsen om energieffektiviseringer i branchen.


Siden Energistyrelsen og Plastindustrien tilbage i 2015 indgik den første aftale om energief-fektivisering, har plastvirksomhederne årligt reduceret energiforbruget med omtrent 17.500 MegaWatt-timer svarende til lidt over 5.000 tons CO2.

Nu har parterne styrket samarbejdet om at effektivisere energiforbruget. Den aktuelle aftale har områder som ventilation, udnyttelse af overskudsvarme, procesoptimering og energistyring i fokus, oplyser direktør Thomas Drustrup, Plastindustrien: 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Vi ser med stor entusiasme frem til endnu en aftaleperiode om energieffektiviseringer. Første aftaleperiode gav nogle imponerende resultater blandt vores virksomheder og har gjort, at plastbranchen i dag er endnu mere energieffektiv, end tilfældet var, da vi indledte samarbejdet tilbage i 2015. Vi vil i den nuværende aftale arbejde målrettet for at være en progressiv branche, hvor energi- og klimahensyn går hånd i hånd med øget konkurrenceevne," fastslår Thomas Drustrup.

Klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har med tilfredshed noteret sig, at Plastindustrien smøger ærmerne op, og han udtaler:

"Regeringen har et ambitiøst mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030. Det når vi kun, hvis alle bidrager. Så når de el-intensive virksomheder i plastindustrien vælger at gå videre i arbejdet med energieffektiviseringer, så ser jeg det som udtryk for, at branchen gerne vil tage sin del af ansvaret – og det vil jeg gerne kvittere positivt for. Samtidig håber jeg selvfølgelig, at der kommer en masse konkrete energibesparelser og CO2-reduktioner ud af aftalen".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik