Teknovation Logo
robot

 
  • Straks efter udsendelsen publicerede Jacob Risgaard (t.v.) en anerkendelse af hans investering i WeldingDroid-stifterne Christian Juel Olsen og Kevin Christensen, der på højre side flankeres af den anden "løve" som investerer i firmaet, Jesper Buch.

23. januar 2020, kl. 21:22 

To løver går ind i WeldingDroid

Coolshop-stifter og -indehaver Jacob Risgaard og Justeat-stifter Jesper Buch har i udsendelsen Løvens Hule netop investeret hver 200.000 kroner for 15 procent til hver af WeldingDroid. 


Forud for hi ´19-messen, tilbage i de første dage af oktober, opnåede iværksættere bag WeldingDroid, Christian Juel Olsen og Kevin Christensen, deres første salg. Det er aktuelt blevet fulgt op med leveringen af den anden WeldingDroid. Og ovenpå aftenens udgave af Løvens Hule på DR venter de, at yderligere eksemplarer hurtigt vil blive afsat.

Produktet Weldingdroid er en automatiseret svejsemaskine, som simplificerer svejsningen af rør: Røret placeres i en holder. Herefter indstiller man godstykkelse og diameter på en fjernbetjening og trykker start. Og så går svejsningen i gang.

Den er brugervenlig, og let at betjene samt med minimal opstillingstid. Den kan tage rør mellem diameter 200 og 1.000 millimeter i i op til i hvert fald 4 millimeter godstykkelse.

Den første WeldingDroid blev testet som et pilotprojekt hos virksomheden 2 Water, som imidlertid blev så glade for den, at de købte den. Salg nummer to blev også opnået i 2019, og er aktuelt blevet afleveret til kunden, og yderligere tre styk er under opbygning, så de kan leveres i februar.

Kevin Christensen vurderer, at interessen oven på informationen om, at firmaet skulle med i Løvens Hule nok vil gøre, at de tre langt fra er nok, så de indskudte penge investeres i yderligere produktionsareal, og dermed også flere WeldingDroids på vej.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik