Teknovation Logo
robot

 
  • Centret inklusiv de faglige medarbejdere og testudstyr vil per 1. februar blive flyttet til FORCE Technology i Brøndby, hvor de samme testfaciliteter og kvalitetssikring fortsat vil være til stede. Alan Friis fortsætter som leder for centret, hvor han i samarbejde med de overflyttede DTU-medarbejdere tager imod kundehenvendelser, rådgiver og tester udstyr.

22. januar 2020, kl. 11:19 

Center for Hygiejnisk Design flytter til FORCE

Center for Hygiejnisk Design flytter fra DTU Fødevareinstituttet i Lyngby til FORCE Technology i Brøndby pr. 1. februar, annoncerer GTS-instituttet. Medarbejdere såvel som testudstyr flytter med.


FORCE Technology og DTU Fødevareinstituttet har indgået aftale om at overflytte Center for Hygiejnisk Design fra DTU til FORCE Technology pr 1. februar 2020, meddeler FORCE Technology.

Ifølge partene, flytter medarbejdere såvel som testudstyr med, hvorfor centret kan fortsætte med at udbyde tjenester til gavn for dansk erhvervsliv. Dertil opnås med flytningen et styrket og samlet fagligt miljø, fremhæves det.

Siden 2014 har DTU drevet centret, hvor universitetets forskningsbaserede viden er blevet stillet til rådighed til gavn for virksomheder og erhverv. Det har således, ifølge DTU, været med til at højne standarden for hygiejnisk design i industrien og gennem de seneste seks år serviceret mange virksomheder med EHEDG-certificering, efteruddannelse og projekter for hygiejnisk design.

I fællesskab har DTU Fødevareinstituttet og FORCE Technology vurderet, at centret har ideelle betingelser til at fortsætte og blive videreudviklet i regi af FORCE Technology, som allerede har dybdegående faglig ekspertise indenfor fagområdet og relaterede faciliteter og kompetencer til fødevare- og udstyrsindustrien, påpeges det.

”Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut har FORCE Technology en årelang tradition for tæt og givtigt samarbejde med de danske universiteter,” udtaler CTO i FORCE Technology, Juan Farré, og fortsætter:

”Aftalen mellem DTU og FORCE Technology bekræfter de stærke bånd og sikrer, at vi styrker det faglige miljø i Danmark til gavn for især de danske producenter af fødevareudstyr.”

”Avancerede og sammenhængende faciliteter er afgørende for, at vi i Danmark kan opretholde vores innovationsevne.Uden en infrastruktur af laboratorier og faciliteter får vi ikke omsat ny viden til konkurrencedygtige produkter i industrien,” tilføjer han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik