Teknovation Logo
robot

 
  • "Vi er gennem løbende og tæt kontakt til vores kunder lykkedes med at udvikle stærke og efterspurgte servicekoncepter til industrien, og vi tror på, at vi med få justeringer kan overføre lignende koncepter til erhvervssegmentet. Vi er allerede i gang hos flere virksomheder, og nu skal vi arbejde målrettet på at styrke indsatsen," siger Intego-direktør og -medejer Jens Frost Mikkelsen.

17. december 2019, kl. 10:03 

Bred vækst hos Intego

Væksten hos Intego A/S er gået flere gear op i det seneste regnskabsår. Her har virksomheden realiseret en vækst på 11,6 procent på toplinjen og hele 27,8 procent på bundlinjen, hvoraf langt størstedelen er organisk.


Det går godt for Intego, som kan se tilbage på et regnskabsår, hvor væksten for alvor har taget fart. Virksomheden, der leverer tekniske løsninger inden for el, automation og mekanik til industri, erhverv og infrastruktur, har løftet omsætningen til knap 715 millioner kroner, og indtjeningen er mere end fulgt med. Med en stigning på hele 31,6 millioner leverer virksomheden den største vækst i indtjeningen i tre år.

"Fremgangen er yderst tilfredsstillende. Vi mere end lever op til vores målsætning om en organisk vækst på 6 til 8 procent, mens vi samtidig formår at løfte indtjeningsgraden fra 3,85 procent til 4,42 procent og dermed tættere på vores langsigtede mål på 6 procent. Det kan vi godt være rigtig stolte af," siger administrerende direktør og medejer Jens Frost Mikkelsen. 

Intego tæller 16 afdelinger på landsplan, og ifølge Jens Frost Mikkelsen skyldes en stor del af virksomhedens fremgang, at man har en god balance mellem den langsigtede strategi og muligheden for selvbestemmelse i de enkelte afdelinger:

"Vi er lykkedes med at opbygge en rigtig stærk kultur på tværs af vores mange afdelinger, hvor kerneværdiersom engagement, ansvarlighed, frihed, respekt og humor er omdrejningspunktet. Vi har rigtig stor tiltro til vores medarbejdere generelt og ikke mindst til de enkelte afdelinger. De tror på strategien og føler, at de har den rette opbakning til at træffe beslutninger og tilpasse forretningen, så de står stærkest muligt i deres specifikke lokalområde," siger han, og fortsætter:

"Den balance er, mener vi, afgørende for et landsdækkende setup som vores. Især i kraft af vores strategiske fokus på tætte og langvarige kunderelationer, der netop forudsætter, at vi formår at tilpasse os den enkelte kundes behov, tilbyde rådgivning og bidrage til at udvikle deres tekniske afdelinger. Så tætte samarbejder kræver lokal handlekraft og agilitet for at være succesfulde".

Det seneste regnskabsår blev også året, hvor Intego styrkede sin position på det sjællandske marked. Den 1. februar overtog Intego aktiviteterne i installationsvirksomheden Fini El-installation i Greve, der siden er blevet integreret i Integos eksisterende sjællandske afdeling:

"Vi har for nyligt samlet vores sjællandske afdeling i nye lokaler i Greve, hvor der er plads til, at vi kan vokse. I dag tæller afdelingen godt 80 medarbejdere, hvilket er mere end en fordobling af vores sjællandske setup sammenlignet med sidste år, og vi har dermed et rigtig fornuftigt afsæt til at indfri vores vækstambitioner på Sjælland. Vi holder desuden fortsat øjnene åbne for interessante opkøbsmuligheder, der kan styrke os yderligere enten geografisk eller kompetencemæssigt," lyder det fra Jens Frost Mikkelsen.

Foruden opkøbet på Sjælland har Intego i år udvidet afdelingen i Randers samt åbnet nye afdelinger i både Horsens og Holstebro. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik