Mere vind for færre støttekroner

• Af:
  
• Thore Dam Mortensen

I 2019 landede det statslige tilskud til vindenergiprojekter på land og hav, samt diverse omkostninger hertil, på 4,4 milliarder kroner, konstaterer brancheorganisationen Wind Denmark på baggrund af den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen.

Det årlige tilskud til vindenergi står dog til at falde væsentligt de kommende år og forventeligt lande på godt 1,8 milliarder kroner i 2030. Og det er hvis vindenergi rydder bordet totalt i de kommende teknologineutrale udbud i 2019 til 2024, påpeger brancheorganisationen i sin tolkning af tallene fra fra Energistyrelsen.

”Først og fremmest er det utrolig glædeligt, at vi ser at tilskuddet til især vindenergi falder så meget, samtidig med at udbygningen med nye vindmøller er meget stor, og at det nødvendige tilskud til havvindmølleparker relaterer sig til nettilslutningen,” siger chefkonsulent hos Wind Denmark, Stefan Krüger Nielsen, og fortsætter:

”Selv med Energistyrelsens antagelser om fortsat støtte til nye havvindmølleparker, som fremover også skal betale for nettilslutning til land, vil tilskuddet til samtlige danske vindmøller til lands og til havs ifølge Energistyrelsen blive mere end halveret samtidig med at møllerne vil levere dobbelt så meget grøn strøm i 2030 i forhold til i dag. I 2030 vil vind, ifølge Energistyrelsens fremskrivning, modtage lidt over halvdelen af VE-støtten til elproduktion og samtidig producere næsten tre fjerdele af elproduktionen.”

Samlet forventes det, at danske vindmøller til lands og til havs i alt producerer cirka 72 procent af den danske strømproduktion i 2030, idet produktionen ventes at stige fra 18 terawatttimer til 37 terawatttimer. Dog er der tale om et ”frozen policy”-scenarie, hvor der er forventninger om en endnu større udbygning med vindenergi, såfremt politikerne realiserer ambitionerne om yderligere havvindparker inden 2030, ud over de tre parker, der er aftalt i Energiaftalen fra 2018, påpeger Wind Denmark.

Udøges kapaciteten bliver det muligt for Danmark dels at eksportere grøn strøm til nabolandene og dermed bidrage til at lukke eksempelvis tyske kulkraftværker, hvilket har en stor klimaeffekt. Samtidig bidrages der med grøn strøm til andre sektorer som industri, fjernvarme, individuel boligopvarmning samt elbiler og endelig kan der med en større elproduktion fra vind produceres brint, ammoniak og andre elektrofuels, som kan anvendes til at udfase fossile brændsler i tung transport som lastbiler, fly og skibe, konstaterer brancheorganisationen.