Teknovation Logo
robot

 
  • Michael Paulsen har i Eye4Improve indgået et partnerskab med amerikanske MoreSteam om online-undervisning i Six Sigma. (Foto: PR)

11. november 2019, kl. 11:34 

Six Sigma-uddannelse for profiler

De seneste to år har den østjyske iværksætter Michael Paulsen skabt millionomsætning ved at rådgive virksomheder ud fra Lean Six Sigma. Nu deles der yderligere ekspertviden ud i kraft af lanceringen af online-uddannelse.


Michael Paulsen sparer nogle af landets største virksomheder for mange penge, når han finder produktionsfejl, forhindringer og fordyrende procedurer i driften.

Som stifter af konsulentvirksomheden Eye4Improve har den tidligere håndværker og sidenhen maskinmester næsten 15 års erfaring med redskabet Lean Six Sigma, og nu lancerer han onlineuddannelse i Lean Six Sigma herhjemme. 

Michael Paulsen har indgået et partnerskab med amerikanske MoreSteam, der regnes for at være den førende leverandør af online-undervisning i Six Sigma. Virksomheden er underleverandør til førende internationale universiteter og business schools, såsom University of Notre Dame og WHU i Tyskland.

"Standarden for kurser og undervisning i Lean Six Sigma er alt for dårlig herhjemme – metoden kan simpelthen ikke læres på et 14-dages kursus, som der ofte bliver udbudt. Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået etableret et samarbejde med MoreSteam, da deres undervisningsplatform er den klart bedste," fortæller Michael Paulsen.

Undervisning i teorien gennemføres via et 140 timers interaktiv e-learning i forskellige tempi. Det er samtidig muligt at vælge branchespecifikke undervisningsmaterialer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik