Teknovation Logo
robot

 
  • Efterskoler fra hele landet har igennem årene lagt vejen forbi DM i Skills-arrangementerne, og i 2020 inviteres de med i Skills Stafet-konkurrencerne, så man kommer ud til ekstra 4.000 unge mennesker, fremhæver SkillsDenmark, der har fået støtte til projektet fra Nordea Fonden.

23. september 2019, kl. 17:07 

Nordea-støtte til Efterskole Skills

Startskuddet til et aktuelt samarbejde mellem Efterskoleforeningen og SkillsDenmark har lydt. Dermed bredes eventet Skills Stafetten nu ud på landets efterskoler frem mod DM i Skills 2020 i Bella Center, 16. til 18. januar.


Startskuddet til Skills Stafetten har nu lydt på Gørlev Idrætsefterskole og eleverne var meget entusiastiske ved de første konkurrencer.

Som en del af projektet laver en del af eleverne bord-bænke-sæt og forlængerledninger. Og grupperne møder unge håndværkere, som er med for at udfordre dem på deres uddannelsesvalg og samtidig informere om de mange muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. 

Skills Stafetten er en konkurrence, hvor grundskoleelever dyster mod hinanden i opgaver, der kræver et praktisk håndelag. Konkurrencerne foregår på tid i hold af 3 med både drenge og piger på alle hold – og hvor kammeraterne står på sidelinjen og hepper.

Dermed formes måske interessen for de faglige erhvervsuddannelser, så det er kommende industriteknikere, automatiktekniker, elektrikere, værktøjsmagere og meget andet, der inspireres i projektet, som kører indtil sommeren 2021.

40 efterskoler er med i år, og har vist interesse for en anderledes vejledningsdag. Vejledningen er en kombination af oplæg fra rollemodeller, håndværk i praksis, karrierevejledning og Skills Stafet. SkillsDenmark forventer, at man vil nå ud til cirka 4.000 efterskoleelever i hele landet pr. år, som vil få et erhvervsfagligt indput, så eleverne har et bedre og bredere fundament, når de skal træffe deres valg af ungdomsuddannelse.

Projektet er støttet af Nordea Fonden, der har bevilliget os 1,9 millioner kroner. Pengene skal dække udgiften til projektet, som kører fra 2019 til 2021. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik