Teknovation Logo
robot

 
  • Samarbejdet mellem DTU og FOSS vil tage form af fælles forskningsprojekter, seminarer, workshops, symposier og forløb for studerende. Målet er at opbygge kapacitet og kompetencer hos både FOSS og DTU og at fremme videnskab, teknologier og nytænkning. Endvidere er målet at give studerende og nyuddannede kendskab til karrieremulighederne inden for de fire fokusområder, fremhæver parterne.

11. september 2019, kl. 13:57 

FOSS og DTU i strategisk samarbejde

Den danske producent af analyseløsninger til den globale fødevaresektor FOSS indgår nu et tættere samarbejde med DTU om forskning, udvikling og uddannelse inden for fødevareområdet, fremhæver DTU.


Med et decideret strategisk samarbejde ønsker DTU og FOSS at styrke den eksisterende relation, når det kommer til både forskning, udvikling og uddannelse, fremhæver parterne, ifølge DTU.

Nærmere bestemt er formålet er at skabe en platform for fælles projekter og mål, samt at sikre et langsigtet samarbejde. Fokusområder bliver kunstig intelligens, analyse af fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sensorer og måleteknologier inden for fødevareområdet, påpeges det.

”Innovation er en del af vores DNA hos FOSS, og nye idéer trives vældig godt i et læringsmiljø, hvor man kan sparre, udfordre og udvikle sammen. Stærke og strategiske samarbejder med innovative institutioner såsom DTU er helt sikkert en katalysator for nyudvikling her hos FOSS, og det håber jeg også, det er for vores partner,” siger udviklingsdirektør hos FOSS, Tommy Bysted, og supplers af DTU-koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab, Marianne Thellersen:

”DTU har en lang tradition for at samarbejde med erhvervsliv og beslutningstagere. I mødet mellem forskere, studerende og virksomheder opstår ny innovation, som kan føre til nye arbejdspladser. Rammeaftalen bidrager positivt til, at forskere og studerende på DTU får mulighed for at forske sammen med FOSS. Dermed håber jeg, at vi sammen kan udvikle bæredygtige løsninger til gavn for samfundet.”

Samarbejdet strækker sig over over flere år, og i den nære fremtid vil FOSS være til stede ved High Tech Summit på DTU til oktober. Her vil relevante institutter hos DTU vil blive inviteret til Prize Talks hos FOSS i forbindelse med uddelingen af forskerprisen ’Nils Foss Excellence Prize’ til november.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik