Teknovation Logo
robot

 
  • Ane Halsboe-Jørgensen (S) er nu landets forsknings- og uddannelsesminister, og topmødet på DTU bliver en unik mulighed for at blive klogere på regeringens (og øvrige partiers) synspunkter, fremhæver DTU.

9. september 2019, kl. 16:21 

Politiske styringsmekanismer til debat

Igen inviterer DTU i Lyngby til arrangementet Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde, i år den 2. oktober. Årets debat vil særligt se på konsekvenserne af politiske styringsmekanismer.


Blandt deltagerne ved årets Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde på DTU 2. oktober er uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun er således blandt talerne på topmødet, hvor hun vil præsentere regeringens planer for universiteternes fremtidige vilkår. Endvidere stiller partiernes uddannelses- og forskningspolitiske ordførere stiller op til paneldebat, fremhæver værterne DTU.

PÅ niversitetsuddannelsessiden vil debatten særligt omhandle hvorvidt de politiske styringsmekanismer fortsat skal styre uddannelsessektoren, lyder det fra DTU, eller om det er på tide at gå nye veje. Endvidere vil der blive sat spørgsmålstegn ved, om den nuværende bevillingsmodel kan sikre den rette incitamentsstruktur, hvis Danmark skal uddanne flere inden for teknisk/videnskabelig område (STEM).

Uddannelsesloftet med loftet over antallet af internationale studerende og to-procentsbesparelserne vil også blive taget op til debat.

'Kan forskningen redde klimaet' lyder overskriften for topmødets debat om universiteternes forskning. DTU's forskningsdekan Katrine Krogh Andersen, direktør i tænketanken Concito Christian Ibsen og formand for DI's udvalg for forskning og uddannelse Carsten Boesen vil lægge op til debat med ordførerne om de politiske prioriteringer.

Partiernes ordførere på topmødet er Mai Villadsen (EL), Astrid Carøe (SF), Kasper Sand Kjær (S), Katrine Robsøe (RV), Stinus, Lindgren (RV), Katarina Ammitzbøll (C), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Ulla Tørnæs (V) og Henrik Dahl (LA).

Topmødet bliver styret af vært på DR2 og forfatter Niels Krause-Kjær.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik