Teknovation Logo
robot

 
  • Repræsentanter fra de fem nominerede blev kaldt på scenen ved offentliggørelsen tors.dag i Ingeniørhuset, og flankeres her af jury-medlem Søren Peter Johansen (t.v.) samt IDA-direktør Carl Aage Dahl (nr. 3 fra høje, efterfulgt af), MCH-direktør Georg Sørensen og -projektchef Mona Jakobsen.

22. august 2019, kl. 13:19 

Fem bæredygtighedspris-nominerede

De nominerede til den første uddeling af hi Sustainable Development Award-hæderen, som bliver uddelt på hi ´19-messens åbningsdag, den 1. oktober, er nu fundet.


Den 1. oktober får én af de i ialt fem nominerede til hi Sustainable Development Award 2019, som netop er fundet, overrakt hæderen, ved hi ´19-messens åbningsdag.

Den nyindstiftede pris tager afsæt i FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og den er samtidig en hædring af de udstillere, som gør en særlig indsats for at integrere bæredygtighed i deres virksomheder og på den måde gør en forskel for den bæredygtige udvikling i industrien.

De fem nominerede er i dag, torsdag den 22. april, blevet offentliggjort ved en seance i Ingeniørhuset i København, hvor IDA-direktør Carl Aage Dahl stod for afsløringen.

Det er henholdsvis R&D Engineering for udviklingen af et græsprotein, som på sigt kan bidrage til, at efterspørgslen på soja falder, Bio-Circle Surface Technology for udviklingen af en rensevæske indeholdende intelligente mikroorganismer, som kan erstatte farlige opløsningsmidler, Chr. Hansen for udviklingen af bakterier, der kan forlænge holdbarheden i yoghurt og dermed mindske madspild, Innospexion for udviklingen af en røntgenbaseret sorteringsteknologi til affald samt Visblue for udviklingen af batteriteknologi, der gør det muligt at lagre overskudsenergi udvundet fra sol og vind.

"Bæredygtighed er mere end en trend. Det er et ansvar, som vi alle skal tage aktiv stilling til. Det er baggrunden for, at vi har indført prisen for bæredygtig udvikling, og vi glæder os over den positive interesse for den nye pris," siger MCH-direktør Georg Sørensen, i forbindelse med nomineringen af de fem.

Vinderen af hi Sustainable Development Award bliver afsløret ved åbningen af hi-messen tirsdag den 1. oktober klokken 9.30, og modtager, ud over hæderen, også 50.000 kroner. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik