Teknovation Logo
robot

 
  • "Der har igennem en årrække været fokus på at skabe og opsamle data, hvilket har resulteret i, at mange danske virksomheder ligger inde med uanede mængder af data gemt i deres arkiver. Og det er på trods af, at det stadig er de færreste, der lykkes med at anvende disse data, siger faglig leder hos Teknologisk Institut, Rasmus Hasle.

21. august 2019, kl. 10:14 

TI satser på teknikudbredelse gennem systemintegratorer

Danske produktionsvirksomheder bør få bedre muligheder for at udnytte goderne ved opsamling af data og effektiv brug heraf, mener Teknologisk Institut. Det skal ske gennem en ny resultatkontrakt, der primært sigter på at løfte kompetencer hos systemintegratorer og teknologileverandører.


Intelligente produktionssystemer med omfattende opsamling af data er meget omkostningskrævende at igangsætte, hvorfor der er få reelle eksempler i Danmark, konstaterer Teknologisk Institut.

Gennem en ny resultatkontrakt, døbt INTELLISYS, vil GTS-instituttet derfor arbejde på at demonstere over for mindre- og mellemstore dansk produktionsvirksomheder, hvor og hvordan intelligente og datadrevne produktionssystemer kan udnytte virksomhedens egne data.

Nærmere bestemt ønsker TI at gøre dette gennem at løfte kompetencerne hos systemintegratorer og teknologileverandører og dermed gøre dem bedre i stand til at levere relevante teknologikomponenter og systemer.

Dette vil blive kombineret med at opkvalificere individuelle produktionsvirksomheder direkte gennem kurser, workshops og anvendelse af banebrydende intelligent teknologi.

På tekniksiden vil implementeringen og anvendelsen af intelligente produktionssystemer konkret betyde, at der arbejdes med produkter ikke mindst inden for kunstig intelligens (AI), Additive Manufacturing (AM) og digitale tvillinger.

Muligheden for at bruge de forskellige teknologier sammen og den aktuelle prissætning gør dog, at rentabiliteten for langt størstedelen af de danske virksomheder aktuelt forsvinder, påpeges det. Dette vil TI imødegå gennem blandt andet at opbygge et I4.0 demonstrations- og testlab, der skal gøre det muligt at lave praktiske eksperimenter og konkrete teknologitests med fokus på reel anvendelse i industrien.

På det overordnede plan tages der udgangspunkt i fire fokusområder, som, ifølge TI, tilsammen er helt centrale for intelligent datadreven produktion i form af Digitale tvillinger, Intelligent proceskontrol og dynamisk kvalitetskontrol, Asset management og monitorering samt digitale forretningsmodeller og datadrevne services.

Inden for de fire fokusområder vil der blive udviklet nye teknologiske serviceydelser, og sammen med demolappet skal projektet sikre et bredt kompetenceløft i den danske produktionsindustri, konstaterer faglig leder hos Teknologisk Institut, Rasmus Hasle.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik