Teknovation Logo
robot

 
  • De deltagende virksomheder i projektet forventer at kunne implementere de nye værktøjer i løbet af de næste to til seks år, oplyser DTU.

5. august 2019, kl. 14:23 

33 millioner til klimasikring af elektronik

En række større danske og udenlandske virksomheder som Grundfos, Danfoss, Vestas, Volvo og Bosch deltager i et DTU-ledet projekt om klimasikring af elektronikprodukter. Innovationsfonden investerer 17,4 millioner kroner.


Med et samlet budget på godt 33 millioner kroner skal det DTU-ledede projekt Electronic Systems Manufactured for Climate, ELMAC, give elektronikvirksomheder bedre viden om, hvad klimaforhold betyder for deres produkter.

Deltagerne, der blandt andre tæller Vestas, Danfoss og Grundfos, håber, ifølge DTU, på, at de med gode resultater på sigt vil kunne spare hundredevis af millioner af kroner på udgifter til vedligehold og reparation af elektronik.

Deltagerne, der blandt andre inkluderer Vestas, Danfoss og Grundfos, håber, ifølge DTU, på, at de med gode resultater på sigt vil kunne spare hundredevis af millioner kroner på udgifter til vedligehold og reparation af elektronik.

Nærmere bestemt skal der i det fireårige projektet, som ledes af professor Rajan Ambat fra DTU Mekanik, udvikles to værktøjer, der kan anvendes af virksomheder ved fremtidige produktdesign.

”Vi skal først og fremmest udvikle en klimatransferfunktion. Den bliver skabt med input fra to forskellige typer data. Dels vil vi anvende big data om klimaet verden over til at udvikle en række klimazoner med fokus på temperaturer, fugtighed og forurening, der er de tre parametre, som særligt kan påvirke elektronikken," siger Rajan Ambat, og fortsætter:

"Det kobler vi med data fra overvågning af elektronikken i produkter fra danske virksomheder opstillet forskellige steder i verden, så vi kan se, hvordan de fungerer under de forskellige klimaforhold.”

Med værktøj skal det således blive muligt at fremstille mere bæredygtige produkter, der kan fungere pålideligt under varierende klimaforhold, og som samtidig kan sælges til konkurrencedygtige priser og sikre, at Danmark kan fastholde sin verdensførende position inden for smart elektronik, konstaterer DTU.

En af de mest involverede virksomheder er Grundfos:

”Vi glæder os meget til den kommende klimatransferfunktion, der kombinerer det høje niveau af viden om elektronik, vi allerede har i Danmark, med nye data om klima. Det bliver effektueret til et værktøj, der kan hjælpe os med design af robuste produkter,” udtaler ledende materialespecialist hos Grundfos, Allan Holm. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik