Teknovation Logo
robot

 
  • Der er en flaskehals, når det kommer til at forbinde teknologien til markedets behov og applikationer med stort potentiale. At forbinde Europa internationalt og at forbinde værdikæden (forskning, teknologivirksomheder, serviceudbydere, slutbrugere og investerer) vil derfor have stor betydning for at kunne accelerere økonomisk vækst i feltet for robotter til inspektion og vedligehold, påpeger Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.

21. maj 2019, kl. 14:02 

EU-projekt skal hjælpe MMV'er med robotteknologi

Det aktuelle EU-projekt 'Robotics for Infrastructure Inspection and Maintenance', RIMA, skal hjælpe mindre- og mellemstore virksomheder med at indføre robotteknologi til at klare opgaverne.


Med Robotics for Infrastructure Inspection and Maintenance, RIMA, er der tale om et fireårigt projekt, som sigter efter at etablere et netværk af 13 såkaldte 'Digital Innovation Hubs' for robotteknologi og et stort antal industrisammenslutninger.

Med Digital Innovation Hub menes en One-Stop-Shop, der hjælper MMV-virksomheder til at blive mere konkurrencedygtige gennem digitale teknologier.

Blandt andet tilbydes adgang til den seneste viden, ekspertise og teknologi, så virksomhederne kan hjælpe deres kunder med pilotproduktion, tests og eksperimenter med digital innovation, fremhæver Teknologisk Institut, der deltager i projektet.

Sammen med RIMAs øvrige partnere vil Teknologisk Institut således tilbyde nøgleservices til at accelerere anvendelse af robotteknologi inden for inspektion og vedligehold. Det inkluderer støtte til tests og teknologioverførsel, rådgivning og træning og uddannelse i robotteknologi.

Hovedformålet med projektet er videndeling på tværs af netværk, der har til formål at gøre store og mindre virksomheder klogere på, hvilke muligheder der findes for at anvende robotter inden for vedligeholdelse og inspektion, påpeger konsulent hos Teknologisk Institut, Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, der leder projektet for TI.

Over to omgange afholder projektet ansøgningsrunder, hvor virksomheder har mulighed for at præsentere en udfordring, de vil have hjælp til at løse, eller teknologier der kan være en del af løsningen. Her kan de enten opnå midler eller konkret rådgivning som hjælp til at komme i mål.

RIMA-konsortiet består af 16 ledende forskningsorganisationer fra forskellige europæiske lande og syv organisationer, som repræsenterer slutbrugere og forskellige sektorer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik