Teknovation Logo
robot

 
  • EU-kommissionen efterlyser nu en række eksperter til fem Mission Boards i forbindelse med Horizon Europe-forsknings- og udviklingsmidlerne.

20. maj 2019, kl. 16:36 

EU søger fem Mission Boards-eksperter

Horizon Europe, EU’s næste rammeprogram for forskning og innovation, rummer blandt andet fem missioner. Udformningen af dem søges der nu eksperter til, da EU-kommissionen ønsker hjælp til at formulere missionerne. Ansøgningsfrist den 11. juni.


Ambitiøse og højtprofilerede initiativer, der finder løsninger på nogle af de store udfordringer, som de europæiske borgere står over for. Det er kernen i de kommende fem missioner, der også skal gøre det lettere for borgerne at forstå værdien af europæiske investeringer i forskning og innovation.

Til hver af de fem missioner tilknyttes et Mission Board med en formand og op til 14 medlemmer. De fem Mission Boards er inden for områder som klimaforandringer, kræftforebyggelse, rene have og søer, CO2-neutrale og smarte byer samt fødevareforædling. 

Den første opgave for de kommende Missions Boards bliver at identificere og designe en eller flere specifikke missioner for hvert missionsområde i dialog med EU-medlemsstaterne, EU-parlamentet øvrige interessenter og borgere.

Hvert Mission Board forventes at mødes mindst fire gange årligt. Hvert møde vil vare mindst halvanden dage, og man skal regne med mellem 15 og 20 dages arbejde pr. år som almindeligt medlem og omkring 25 dage, hvis man bliver formand.

De enkelte Mission Boards skal sammensættes af en alsidig blanding af eksperter med indsigt i eksempelvis forskning, industri, innovation, politik, interesseorganisationer eller slutbrugere.

De nye Mission Board-medlemmer udpeges ud fra deres personlige egenskaber og skal derfor have et stærkt engagement i missionernes succes. Europa-Kommissionen håber at rekruttere personer med erfaring inden for en række områder, herunder industrier, der er relevante for missioner; forskningsinstitutioner; politiske beslutningstagere; tidligere offentlige personer, såsom borgmestre; og folk fra internationale agenturer, NGO’ere og ikke-statslige organisationer.

Medlemmer af de kommende Mission Boards må ikke tage del i evaluering af opslag for de missioner, de sidder i. Desuden må de ikke være direkte inkluderet i ansøgninger til de specifikke missioner, men ansatte fra de institutioner, medlemmerne er ansat på, kan godt søge.

Ansøgningen skal indsendes senest den 11. juni 2019. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik