Teknovation Logo
robot

 
  • Der var naturligt mere end en fødselsdagskage, da henved 5.000 gæstede 100 års-jubilæumsreception hos Cloos.

20. maj 2019, kl. 07:56 

Cloos har rundet 100 år

Tyske Cloos har i den seneste uges tid markeret 100 året for virksomhedens etablering med festligheder, der kulminerede med en reception for 5.000 inviterede gæster.


Virksomheden Carl Cloos i tyske Haiger har i den seneste uges tid fejret opstarten tilbage i maj 1919 med maner.

Der har været rundture på fabrikkerne, særlige seminarer, salgsmøder og en stor jubilæumsreception samt ikke mindst jubilæumsfest for medarbejderne.

Den første production gjaldt acetylene-generatorer. I dag er hovedproduktet svejsemaskiner og tilhørende robotautoamtiseringsteknologi.

Barnebarn af stifteren, der også er øverste talsmand for familievirksomheden, lagde vægt på, at det er evnen til at kontrollere og styre sammenføjning, der i dag er omdrejningspunktet. Et er de mekaniske dele i svejsemaskiner og robotter, noget ganske andet er hele elektronikken og ikke mindst softwaren bag styringsteknologien.

"Evnen til at kontrollere svejsningen effektivt er det vigtigste for vores kunder. Og teknologien hertil har vi. Det er vores Core Business," fastslår Carl Eberhard Cloos, inden han opfordrede alle til at nyde både lidt til ganen og maven samt ikke mindst den hyldestmusik, som var en del af jubilæumsreceptionen.

De følgende dage var der også et større fagligt symposium, med brugercases fra kunder i hele verden, og indlæg ved flere førende forskningseksperter inden for svejseteknologi.

I Danmark repræsenteres Cloos af Maskingruppen A/S.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik