Teknovation Logo
robot

 
  • Så er der åbnet for puljen, meddeler formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis (foto: Erhvervsstyrelsen).

15. april 2019, kl. 07:09 

Erhvervsfremmepulje på 80 millioner

En pulje på 80 millioner kroner til erhvervsfremme skal bidrage til at styrke lokale og regionale rammer for virksomheder i hele landet, skabe en god overgang til erhvervsfremmesystemet og understøtte innovation i indsatsen.


Danmark har ændret erhvervsfremmesystem pr. årsskiftet. Virksomhedernes behov skal i centrum, lokale og regionale udfordringer og potentialer skal adresseres, og der skal skabes rum for innovation i indsatsen. Samtidig skal der tages højde for at gode og velfungerende indsatser kan fortsættes i overgangsfasen.

Derfor har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse valgt at udbyde en strategisk pulje på op til 80 millioner kroner, målrettet erhvervsfremmeindsatser, der ligger uden for de tematiske annonceringer, herunder indsatser med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer samt eksisterende lokale indsatser, og erhvervsfremmeindsatser, der som følge af forskelle i udmøntningspraksis på tværs af regionerne står over for udfordringer i forhold til finansiering, som rækker ud over 2019.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med samme pulje vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtte projekter og indsatser, som innovativt og idérigt vil afprøve nye måder at imødekomme virksomhedernes behov og opsamle erfaringer og effekter, som på sigt kan skaleres til gavn for et bredere sæt af virksomheder:

”Med de fokuserede indsatser, vi sætter i gang, og nu også en strategisk pulje for erhvervsfremmeinitiativer har vi et rigtigt godt afsæt for at skabe en god overgang til det nye erhvervsfremmesystem. Det giver os mulighed for at bygge videre på gode eksisterende initiativer, der har virksomhedernes behov i centrum, samtidig med at vi kan lægge spor ud til fremtidige indsatser. Jeg ser meget frem til at se projektforslagene.”, siger formand Jakob Riis, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media