Teknovation Logo
robot

 
  • Den første demonstrationscelle i form af et kit, som indgår i en Linakaktuator, bestående af en spindel, et leje, nogle skiver og et tandhjul, er nu ved at være på plads hos Teknologisk Institut i Odense.

26. marts 2019, kl. 14:16 

Teknikker til at sænke automationsomkostninger

I et ROBOTT-NET-projekt med Pehama, Danfoss og Kamstrup, assisteret af Teknologisk Institut og spanske Tecnalia, demonstrerer parterne et robotsystem, der skal gøre det nemt, hurtigt og billigere at foretage montage af forskellige produkter.


Linak er sammen med Pehama, Danfoss og Kamstrup netop nu i gang med et spændende pilotprojekt støttet af det europæiske robotnetværk ROBOTT-NET.

Virksomhedernes ønske er, med assistance fra Teknologisk Institut og spanske Tecnalia, at udvikle et robotsystem, der skal gøre det nemt, hurtigt og billigere at tilpasse montage af forskellige produkter.

Konceptet skal verificeres gennem en række specifikke brugercases, og den første demonstrationscelle, der skal samle et kit, som indgår i en Linak-aktuator, er nu ved at være på plads.

Ifølge Teknologisk Instituts faglige leder, Søren Peter Johansen, så demonstrerer cellen med en UR-robot udstyret med en Force-Torque-sensor særligt tre teknikker, der på en billig måde kan fremføre og separere emner:

"Vi bruger typisk et kamera til at se, hvordan emner ligger i en kurv, men i denne case bruger vi følesans i form af en kraftmåler til at mærke, hvor emnerne ligger henne. Samme følesans bruger vi til at mærke, hvor mange lejer, der står på staget, så vi kan få plukket et leje ad gangen," siger han, og fortsætter:

"En anden billig teknik er at anvende en simpel conveyor-løsning til at separere tandhjul, så robotten nemmere kan gribe dem. På den måde demonstrerer vi et alternativ til vibrationsfødere, som er forholdsvis dyre."

"En tredje måde, man billigere kan fremføre emner på, er ved at bruge en standard skruedispenser, der ved en mindre ombygning kan anvendes til separation af skiver," tilføjer han.

Se en video med Søren Peder Johansen, der præsentere de tre teknikker i den første demonstrationscelle, her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik