Teknovation Logo
robot

 
  • Fraunhofer IFAM Institute tester kopblingsudstyr fra "Extreme" serien.

13. februar 2019, kl. 17:57 

Metalerstatning afprøves ved Nordsøen

Det tyske Fraunhofer IFAM-institut har fornylig testet korrosionsbestandigt koblingsudstyr ved Nordsøen for den tyske sensor- og automationsproducent Steute. Resultaterne har vist, hvorvidt det går at erstatte metalindkapslinger med plast, afslører virksomheden.


Den tyske sensor- og automationsproducent Steute har fået testet koblingsudstyr fra virksomhedens ”Extreme” serie for tålligheden over for saltvand på IFAM's anlæg på den lille tyske ø Helgoland.

Det annoncerer Høier og Vendelbo A/S i en pressemeddelelse, hvor de blandt andet beskriver, hvorledes testproceduren inkluderer adskillige eksemplarer fra serien ”Extreme” koblingsudstyr (inklusive kontakter, fodkontakter og wiretræk kontakter), der blev fastgjort på den udsatte Sydmole, hvor Nordsø-bølgerne oversprøjtede dem.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


En række af produkterne er beregnet som egnede til anvendelse i miljøer, der er fugtige, våde eller endog med indhold af saltvand. Tilsvarende korrosionstests som eksempelvis saltspraytest efter DIN EN ISO 9227, kontrollerer kvaliteten af disse enheder, og gør dem kompatible med tilsvarende udstyr med disse egenskaber.

Men producenten ville gerne afprøve dem i virkeligheden, da udstyret ofte bruges i maritime applikationer – på skibe, olieplatforme, på fortøjningssystemer på kajer eller i containerterminaler i havne.

De ekstreme tests er nu afsluttet, men den endelig IFAM-rapport er endnu ikke færdig. Dog har koblingsudstyrets tilstand afsløret følgende, efter at have været udsat for et års saltvand og -sprøjt, samt efter nogle indledende tests hos Steute af funktionerne, fremhæver producenten:

I alle de forskellige serier er enhederne saltvandsbestandige og stadig fuldt funktionsdygtige efter 12 måneder. Selv etiketterne og de laserprintede indskrifter er stadig læsbare. De forbehandlede og pulvermalede indkapslinger og huse til f.eks. fodkontakter, var i særdeles god stand, og 'indmaden', som eksempelvis kontaktdele, ankre og aksler til pedaler, var ligeledes korrosionsfrie. Det beviser den høje kvalitet af både overfladebehandling og forsegling. 

”Vi har nu den bekræftelse, vi havde brug for, på at den plast, vi anvender til vore indkapslinger, huse og aktuatorer. De er således egnede til ekstreme krav, uden forbehold. Derfor vil vi intensivere vore bestræbelser på at erstatte metal med plast også i de enheder, der er beregnet til mere heavy-duty brug,” konstaterer Steute Product Manager "Extreme"  Rainer Lumme.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik