Teknovation Logo
robot

 
  • Den øgede digitalisering løfter hele tiden også kravene til øget IT-sikkerhed, påpeger IT-sikkerhedsekspert Anders Nilsson, ESET, som på Industrimässorna 2019 i Malmö, vil formidle gode råd og tricks på IT-sikkerhedsområdet til de besøgende.

17. december 2018, kl. 15:04 

Tag kontrol over digitale risici

Forud for Industrimässorna 2019 i Malmö, der holdes 6. og 7. februar, slår arrangørerne et slag for at man beskytter sig. På eventet vil der være mulighed for Live at opleve en hacker i aktion. Der bliver også adgang til tips og råd om IT-sikkerhedsområdet.


Når det 6. og 7. februar går løs med Industrimässorna 2019 i MalmöMässan-centret bliver der lejlighed til at se et "Livehack", lover arrangørerne hos EasyFairs.

På messen deltager således IT-sikkerhedsekspert Anders Nilsson, ESET, som ud over at demonstrere, hvordan han kan hacke sig ind, også vil give gode råd og tips til, hvordan man som virksomhed kan minimere sikkerhedsrisici.

Anders Nilsson påpeger blandt andet, at IT-sikkerhed og industriel automation er et område, hvor det er vigtigt, at man garderer sig, og opbygger viden om hvor sikkerhedsbristerne kan opstå, så man kan minimere risici. Hackernes angreb sker på daglig basis, og når sikkerhedsbristerne er mest synlige, så er det også sandsynligt, at det er her, der sættes ind.

Dernæst er der særlige områder, som er kritiske, da de har stor bevågenhed i det offentlige rum. Det kan være kraft-/varmeværker, vandværker samt ikke mindst telekommunikation og øvrig infrastruktur, anfører Anders Nilsson.

Den bedste formel, til at gardere sig, er at gør det komplekst, at få adgang. Det kan være svært at rådgive om i generelle vendinger, da det er meget individuelt, hvordan det skal gøres.

Ifølge Anders Nilsson, så er det de virksomheder, der arbejder med IT-sikkerhed, der har den mindste risiko, da det er de sværeste at gå til, hvorimod dem, der ikke garderer sig, ofte er enkle at gå til, og så kan man hurtigt udrette skade. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik