Teknovation Logo
robot

 
  • Gain & Co.-partner og –direktør Søren Peters opfordrer virksomhederne til at se deres robotpotentiale. Og hvis det ikke står knivskarpt, så rådgiver konsulenthuset gerne herom – for næsten alle har et robotpotentiale, påpeger han.

8. november 2018, kl. 13:16 

Identificér virksomhedens potentiale

En af de virksomheder, som udstiller på den aktuelle FoodTech 2018-messe, 13. til 15. november i Herning, er Gain & Co. De giver også indspark til metalindustriens virksomheder, der ikke selv har identificeret deres robotpotentiale.


Virksomhed, kend dit robotpotentiale. Sådan lyder opfordringen fra Gain & Co.´s direktør og partner Søren Peters løbende, og aktuelt i forbindelse med at han er blandt virksomhedens deltagere på FoodTech 2018-messestanden, der holdes 13. til 15. november i MCH-Messecenter Herning.

Budskabet retter sig langt fra alene til fødevareforædlingsproducenterne. Det har igennem den seneste tid været Søren Peters mantra over for mange virksomheder i specielt metalindustrien. Og hos eksempelvis Funderholme Smedie har man, som tidligere omtalt, taget imod opfordringen.

På FoodTech 2018 er eksemplet fra Funderholme Smedie et af flere. Søren Peters tilbyder at screene interesseredes produktion og give anbefalinger til, hvilke manuelle processer det bedst kan betale sig at automatisere.

Danske fremstillingsvirksomheder er heldigvis både nysgerrige og modige, når det kommer til robotter. De seneste tal viser, at der alene i 2017 blev installeret 774 nye industrirobotter i Danmark. Men, et kæmpestort potentiale mangler stadig at blive udnyttet, påpeger Søren Peters:

Inden man som virksomhed kaster sig ud i robotinvesteringer, bør man nemlig, som Funderholme Smedie, træde et skridt tilbage og sikre, at det nu også er de rigtige processer, man er på vej til at sætte strøm til, eller at det er den rigtige robot, man er ved at byde indenfor. Gain & Co. leverer derfor uvildig rådgivning til danske og udenlandske virksomheder om robotteknologi og automatisering.

”Virksomhederne ved, at de før eller siden bliver nødt til at investere i robotteknologi og automatisering for at overleve i et marked, hvor effektivitet og produktivitet betyder alt. Men de har ikke nødvendigvis fokus på de processer, det bedst kan betale sig at automatisere,” siger Søren Peters.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik