Teknovation Logo
robot

 
  • P4G er er stiftet på initiativ af Danmark under FN's årlige generalforsamling i 2017 som modsvar til, at USA trak sig fra den globale klimaaftale The Paris Agrement. Formålet med p4G er at frembringe offentlige-private partnerskaber inden for grøn omstilling, og ni lande er medlemmer i form af Sydkorea, Vietnam, Mexico, Chile, Colombia, Etiopien, Kenya, Holland og Danmark.

22. oktober 2018, kl. 07:01 

28 millioner til P4G-projekter

Den danske regering har afsat 225 millioner kroner over en fem års periode til initiativet Partners for Green Growth And The Global Goals 2030, P4G. Fredag og lørdag løb det første P4G-topmøde af stablen, og her blev godt 28 millioner kroner fordelt til forskellige initiativer.


Med godt 28 millioner kroner fordelt til forskellige initiativer sluttede det første topmøde for den internationale alliance Partners for Green Growth And The Global Goals 2030, P4G, der løb af stablen i København.

Sidste år lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen den internationale alliance, der er et initiativ, som skal hjælpe lande med at levere på FN’s udviklingsmål og klimaaftalen fra Paris.

Målet er overordnet at forhindre klimakatastrofer og arbejde for FN's verdensmål, der ikke mindst går på at udrydde fattigdom og sult.

Blandt andet involverer projekterne initiativer for elimimering af affald i forbindelse med e-handelsemballage, nul emissionsbusser, netto nuludslipsbygninger og øgede investeringer i vedvarende energi.

I alt er der tale om seks offentligt private partnerskaber, der har til formål at hjælpe udviklingslandene med at levere vækst og samtidigt leve op til bæredygtige udviklingsmål, fremhæves det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik