Teknovation Logo
robot

 
  • De fremmødte fik blandt andet mulighed for at inspicere de flere meter høje kølesystemer til Siemens største havvindmøller.

20. september 2018, kl. 07:19 

Udsolgt Backstage-besøg hos Nissens

Der var venteliste for at komme med til Industrisamarbejdets Backstage-arrangement hos Nissens A/S ved Horsens onsdag. Deltagerne fik lejlighed til at blive klogere på firmaets store ekspansion og satsningen på kølesystemer til de globale vindmølleproducenter.


Onsdag eftermiddag fik 30 branchefolk og medlemmer af Industrisamarbejdet, en del af DI, mulighed for at komme helt tæt på den danske producent af kølesystemer Nissens A/S.  

Virksomheden, der har eksisteret siden 1921, har siden 2014 næsten fordoblet omsætningen, så den sidste år rundede 1,6 milliarder kroner efter en række satsninger ikke mindst med åbning af fabrikker i andre lande herunder Slovakiet og Kina.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Til at fortælle om virksomheden var Executive Vice President, Hans Erik Obling, og han gav et oplæg, der blev suppleret af indlæg fra medarbejdere i produktionen.  

De to primære grene er i dag automobileftermarkedet og den generelle industri, hvor vindmølleindustrien fylder en anseelig del, hvilket de fremmdte fik set ved selvsyn, da arrangementet foregik på virksomhedens faciliteter på Nokiavej ved Horsens, der har sit speciale inden for netop leverancer til vindmølleindustrien.

Firmaet har altid været leverandør til vindmølleindustrien, helt fra de allertidligste vindmøller, men i 2010 besluttede ledelsen en plan med henblik på at udvide leverancernes omfang fra at dække enkeltkomponenter over til hele kølesystemer og muduler, inklusiv pumper, varmevekslere og flowtransmissionsløsninger.

I dag kan producenten således levere en stor del af de komponenter, der udgør dagens naceller på vindmøller fra de store leverandører globalt.

Til næste år går 2010-planen ind i fase ti, hvor virksomheden, der sidste år blev opkøbt af kaptalfonden Axcel, skal forsøge at udbygge den verdensomspændene kapacitet yderligere.

I dag har Nissens-koncernen omkring 400 medarbejdere i Danmark og beskæftiger samlet 1.400 ansatte på verdensplan med en håndfuld fabrikker i Danmark, Slovakiet, Kina, samt et Assemply & Logistics-setup i USA.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik