Teknovation Logo
robot

 
  • I produktionen hos plastproducenten Trioplast er den eksisterende belysning udskiftet med kviksølvfri LED-lyskilder fra Philips.

18. september 2018, kl. 11:16 

Sparer penge med LED-belysning

Trioplast har aktuelt udskiftet belysningen til LED, og det er noget, der både skåner miljøet og giver besparelser på el-regningen, fremhæver leverandørene Lemvigh-Müller, SG Armaturen og Bravida.


I produktionen hos plastproducenten Trioplast er den eksisterende belysning udskiftet med kviksølvfri LED-lyskilder fra Philips.

Nyborg-virksomheden, der producerer affaldsposer, bæreposer og anden plastemballage, er som miljø- og energicertificeret forpligtet til løbende at sætte tiltag i gang, der nedbringer energiforbruget og skåner miljøet mest muligt.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I første omgang har Trioplast fået monteret industriarmaturet SG Saleni i tre af virksomhedens produktions- og lagerhaller. På sigt skal belysningen i alle hallerne udskiftes.

Herudover er der også kommet LED-belysning i kontorer samt i selve produktionen, hvor Philips retrofit LED-lyskilder nu erstatter industripendler med kviksølv. En miljømæssig fordel ved at vælge LED er også, at det er kviksølvfri belysning, fremhæver Key Account Manager Søren Schnedler fra Lemvigh-Müllers belysningsenhed, Rigtigt Lys:

”Alle armaturerne kører som udgangspunkt med 84 Watt, og der er installeret dagslysstyring, så anlægget selv dæmper ned. De 84 Watt kan dog meget nemt ændres til en standardindstilling på 60 Watt. Af miljøhensyn kan man eksempelvis med fordel skrue ned for lysniveauet i et varelager med minimal trafik af medarbejdere og trucks,” påpeger Søren Schnedler.

Han fortæller, at udskiftningen giver en forventet CO2-besparelse på mere end 59 ton – og at Trioplast har fået tilskud fra staten til at energirenovere belysningen. Det giver også besparelser på el-regningen. Og så har samarbejdet med Lemvigh-Müller og SG Armaturen kastet en kontant besparelse af sig i anlægsfasen.

”Jeg kunne se, at Trioplast ville kunne spare ganske mange penge, hvis de eksisterende kabler kunne genanvendes. Det var dog ikke helt ligetil, for det ville kræve, at endegavlen på de nye armaturer skulle modificeres, så de blev 20 centimeter længere. SG Armaturen tog dog udfordringen op og tilpassede Saleni-armaturet, så Trioplast slap for udgiften til en komplet ny installation”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik