11. juni 2018, kl. 14:39
16. juni kan man på Folkemødet høre bud på fremtidens arbejdsmarked fra virksomhederne BM Silo og Siemens, der sammen med Juan Farré fra FORCE Technology møder opinionsdannere ved et af GTS-institutternes debatmøder.
EWt panel med forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, finansordfører Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet- CEO Claus Møller, Siemens A/S, CEO Dorte Martinsen, BM Silo, samt CTO Juan Farré, FORCE Technology, er på plads ved Folkemødet den 16. juni klokken 14 hos GTS-institutterne.
De skal debattere robotter i fremtiden, som konsulentfirmaet McKinsey i en rapport fra efteråret 2017 i en rapport sammen med digitalisering vurderes at koste 470.000 jobs i 2030, men samtidig skaber 495.000 jobs. Det regnestykke giver 25.000 flere jobs.
Den positive udvikling kommer dog ikke af sig selv, fremhæves det i oplægget.
Det kræver, at vi bliver opkvalificerede og uddannet til digitaliseringen. Og det handler ikke kun om de klassiske industriarbejdere. Det er også lægen, advokaten, revisoren og journalisten, der er i konkurrence med robotterne.