Teknovation Logo
robot

 
  • I Poolwonder Turbo XL anvendes Xiros-kuglelejer som ekstra føring for motorakslen under propellen og akseltætningen. (Kilde: Igus GmbH)

Teknovation nr. 8/2018

Xiros-kuglelejer sikrer en ren bund

Igus tilbyder med Poolwonder Turbo XL en løsning baseret på Xiros´ radiale sporkuglelejer, der sørger for en jævn drift i poolrensere.


Når sæsonen nærmer sig, er det tid at rense poolen igen. Den nye poolrenser Poolwonder Turbo XL vejer bare 1,4 kilogram og formår, med en sugebredde på 40 centimeter, let at samle sand, blade og smuds op fra poolens bund. Den batteridrevne model passer til enhver teleskopstang med et klemmesystem og en diameter på 30 millimeter og er velegnet til den daglige rengøring af swimmingpools med et areal på op til 50 kvadratmeter.

På grund af det specialiserede anvendelsesfelt under vand valgte Poolwonder at installere komponenter, der er fri for korrosion og vedligehold. Her viser Xiros-polymerkuglelejet udført i højtydende plast fra Igus sine fordele, fremhæver producenten.

Xiros B180-polymerkuglelejet anvendes i Poolwonder Turbo XL som ekstra føring for motorakslen under propellen.

Alle produkter i Xiros-sortimentet er smørefri som også Xirodur B180. Eftersom der ikke er nogen smøremidler, der kan vaskes ud eller nedbrydes af ydre faktorer, undgås forurening af miljøet. Hertil kommer, at lejerne også egner sig til installation på steder, hvor pladsen er trang.

På Poolwonder er lejet kapslet inde mellem to tætninger, hvilket ville vanskeliggøre fornyet smøring. Endvidere overbeviser Xirodur-materialet med stor holdbarhed og høj korrosionsbestandighed. Det gør polymerkuglelejerne egnede til anvendelser som eksempelvis i poolrenseren.

Xirodur B180 radiale sporkuglelejer er velegnet til anvendelse i temperaturområdet fra minus 40 til plus 80 grader Celsius og til akseldiametre fra 3 til 60 millimeter. Yderligere anvendelsesområder for Xiros B180 radiale sporkuglelejer strækker sig fra vakuum og emballering til husholdningsapparater og renrumsteknologi, opllyser Igus.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik