Teknovation Logo
robot

 
  • Det lader til, at flere i år har fået øjnene op for, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse rummer med både spændende fagligt arbejde og videre uddannelse, og det er rigtig positivt, siger undervisningsminister Merete Riisager, som på billedet ses sammen med industriteknikerlærling Jeppe Bangshøj Hermann på podiet ved DM i Skills. (Foto: Skills-Denmark/Søren Schnoor)

20. marts 2018, kl. 12:28 

Øget søgning til erhvervsuddannelserne

Søgningen til erhvervsuddannelserne er steget med næsten et procentpoint efter at have været faldende i flere år. Samtidig er søgningen til de gymnasiale uddannelser faldet tilsvarende siden sidste år.


Eleverne i landets 9. og 10. klasser har nu søgt om optagelse på den ungdomsuddannelse, som de ønsker at begynde på efter sommerferien.

Tallene viser, at 19,4 procent af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det er en stigning på knap et procentpoint i forhold til sidste år, hvor andelen var 18,5 procent. Samtidig er søgningen til de gymnasiale uddannelser faldet fra 74 procent i 2017 til 73,1 procent i år. 

Igen i år har flere søgt en erhvervsuddannelse med EUX, som giver adgang til de videregående uddannelser. Sidste år udgjorde den gruppe af elever 30 procent af den samlede søgning til erhvervsuddannelserne. I år er det 32 procent.

Det er ikke kun den øgede interesse for en erhvervsuddannelse med EUX, der er forklaringen på den øgede søgning mod erhvervsuddannelserne, da andelen af ansøgere til de almindelige erhvervsuddannelser også er steget siden sidste år. Særligt hovedområdet ’teknologi, byggeri og transport’ oplever fremgang.

Andelen af 9. klasseelever, der søger 10. klasse er steget en lille smule sammenlignet med tidligere år. I år var andelen 46,2 procent. Søgningen mod 10. klasse er stabiliseret efter at have været faldende i en lang periode. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik