Teknovation Logo
robot

 
  • En af udfordringerne for Linak er, at virksomheden efterspørger løsninger, der ikke rigtigt er tilgængeligt i markedet endnu, påpeges det.

23. februar 2018, kl. 07:27 

Stort potentiale for Cobots hos Linak

Gennem ROBOTT-NET har aktuatorproducenten Linak med en såkaldt 'voucher' fået hjælp fra Teknologisk Institut og spanske Tecnalia til at automatisere sin produktion med kollaborative robotter.


Linak har en ambition om at bevare sine arbejdspladser i Danmark, hvorfor der er nødvendigt for Als-virksomheden at automatisere så meget i produktionen som muligt.

Under projektet har den sønderjyske virksomhed fået øjnene op for, hvor stort virksomhedens potentiale er, for at robotter kan arbejde tæt sammen med deres menneskelige kolleger i produktionsprocessen.

En stor del af produktion består af ordrer i lav volumen med høj varians. Det er denne del af produktionen, som virksomheden har ønsket at automatisere. Derfor har firmaet gjort brug af en såkaldt 80/20-løsning, som betyder, at 80 procent af produktionen bliver automatiseret for 20 procent af den omkostning, det normalt koster at automatisere produktionen 100 procent.

"Operatørerne gør de besværlige ting, mens robotterne gør de ting, der kan lade sig gøre," siger produktionsingeniør hos Linak, Michael Koch Larsen.

Som afslutning på voucher-projektet har de deltagende parter udarbejdet en Mock-Up, der skal verificere de processer, som Linak vil automatisere.

"Den har givet os en øjenåbner for, at det potentiale, vi ser på Linak, er meget stort," konstaterer Michael Koch Larsen.

Se en video om produktionen her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik