Teknovation Logo
robot

 
  • Med enkelte forandringer kan man skabe et bedre flow i virksomheden, fremhæver Industrisamarbejdet under DI forud for det aktuelle kursus.

16. februar 2018, kl. 07:14 

Spar penge på indkøb og planlægning

Industrisamarbejdet under DI holder kursus om planlægning og indkøb, hvor kursisterne undervises i at undgå lange leveringsfrister, kapacitetsproblemer eller stigende overarbejde med mere.


Både indkøb og planlægning betyder meget for virksomhedens evne til at levere til tiden. Derudover er det vigtigt at have styr på forsyningskæden, så flaskehalse undgås. Får man for eksempel ikke planlagt produktionen rigtigt ender nogle emner måske med at ligge stille, og gennemløbstiden bliver derfor længere end nødvendigt. På et aktuelt kursus i indkøb og planlægning får deltagerne indsigt og viden om planlægning, operationelt og strategisk indkøb.

Under overskriften ”Spar penge på indkøb og planlægning” holdes kursusrækken over tre gange i foråret med opstart den 15. marts og med det som mål, at give deltagerne en helt unik forståelse for, hvordan der via operationelle forandringer kan skabes store besparelser i indkøbsprocessen. Kurset giver deltagerne helt konkrete værktøjer, der kan iværksættes så snart de kommer hjem.

Kurset henvender sig til medarbejdere og ledere fra SMV virksomheder, der arbejder med planlægning af indkøb til virksomheden. Undervisningen vil tage udgangspunkt i dagligdagen på virksomheden.

Kurset holdes, som nævnt over tre gange, og ved tilmelding deltager man i alle tre dage. Kurset er et samspil mellem teori og dialog og man får ud over værktøj, som kan bruges i egen virksomhed også viden om lagerstyring og optimalt lagerniveau, indsigt i leverandørstrategier og naturligvis sparring med de andre på kurset.

Underviser på kurset er konsulent Jacob Lei, der har 8 års erfaring med indkøb, planlægning og outsourcing hos henholdsvis Kongskilde og Kverneland.

Alle tre kursusdage holdes på Trinity Hotel i Fredericia og man kan tilmelde dig på isa.di.dk hvor man også kan se hele programmet. Der er stadig ledige pladser.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik