Teknovation Logo
robot

 
  • Messe Düsseldorfs Global Portofolio Directer Metals & Flow Technologies Friedrich-Georg Kehrer glæder sig over at have fået plads til de stadig flere interesserede udstillere på Wire 2018 og Tube 2018.

17. januar 2018, kl. 08:38 

Wire og Tube i fortsat fremgang

Wire 2018 og Tube 2018, der holdes 16. til 20. april i Düsseldorf byder på det hidtil største udstillerareal, hvortil arrangørerne venter at tiltrække godt 70.000 besøgende.


Tre måneder før messeåbningen kan den øverste ansvarlige for Wire 2018 og Tube 2018 Messe Düsseldorfs Global Portofolio Directer Metals & Flow Technologies Friedrich-Georg Kehrer notere at arrangementerne bliver de hidtil største. Og der er stadig mulighed for at flere kommer med.

"Vi har næsten 10 procent større netto-udstillingsareal på Wire 2018, der omfatter hallerne 9 til 16 samt 18 i det store Messe Düsseldorf-kompleks, og et Tube 2018-areal, der er godt tre procent større end rekordarealet for to år siden, bliver årets messer de største nogensinde," siger Friedrich-Georg Kehrer.

Det er både de tidligere udstillere, der har tilkøbt sig større stande, og stadig flere virksomheder, der vil udstille, som skaber rekordarealet:

"Faktisk må jeg begrænse mig lidt, for hvis vi havde mere plads til rådighed, så var vi gået ind med noget highlight af gør i plast- og gummi, som vi har taget flere tilløb til gennem årene. De øvrige udstilleres markante opbakning gør imidlertid, at vi ikke har plads til at gøre endnu et tiltag muligt i år," fortæller Friedrich-Georg Kehrer.

Messe Düsseldorf er et gigantisk kompleks, men grundet ombygning ved den kommende store Hal 1, så kniber det med at finde flere områder, der kan klare trykket, hvis der skal highlightes noget:

"Det nytter ikke noget, at vi i det bagerste af udstillingsarealet finder et lille område. Det gavner ikke temaområdets eksisterende udstillere, ej heller de, der går med på et temaområde eller for den sags skyld messens besøgende," understreger Friedrich-Georg Kehrer.

Han vendet det i stedet til noget positivt, og ser muligheder for at benytte den kommende Hal 1, når den er færdig i 2019, og så komme hele raden rundt med Tube-konceptet, så det for alvor også får plast- og gummirørssegmenterne med i setup´et, understreger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik