Teknovation Logo
robot

 
  • Sara Shafiee har været en del af MADE-forskningen som erhvervs-ph.d. hos Haldor Topsoe, og det har udløst Alexander Foss MADE Award 2017.

30. november 2017, kl. 20:36 

Sara Shafiee tildelt Alexander Foss MADE Award

Sara Shafiee, der er erhvervs-ph.d. hos Haldor Topsoe A/S, er netop tildelt Alexander Foss MADE Award 2017.


Manufacturing Academy of Denmark - MADE - meddeler at Sara Shafiee, er kåret som vinder af de nominerede til Alexander Foss MADE Award 2017.

Sara Shafiee er fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og har været en del af MADE-forskningen som erhvervs-ph.d. hos Haldor Topsoe A/S.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Hos Haldor Topsoe har hun beskæftiget sig med, hvordan udviklingen af nye produkter kan blive billigere, enklere og hurtigere ved at bruge produktkonfiguratorer i det tidlige salgs- og udviklingsarbejde.

Alexander Foss MADE Award er sponsoreret af Alexander Foss’ Industrifond og tildeles en ph.d. eller postdoc, der i sin forskning i MADE har frembragt resultater med et ekstraordinært potentiale for at kunne løse konkrete udfordringer i danske industrivirksomheder.

Ud over Sara Shafiee var de to øvrige nominerede Michael Mischkot og Francesco Giuseppe Biondani, begge fra DTU og en del af forskningen i 3D-print og nye produktionsprocesser.

Med prisen følger et rejselegat på 70.000 kroner, et diplom og et kunstværk. Prisen blev uddelt i forlængelse af MADE Årsdag 2017.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik