Teknovation Logo
robot

 
  • Ved GPV Internationals fabrik i Thailand er Bila aktuelt i færd med installationen af en RoboPower T850-6L, der er ved at være færdig, oplyser Sales Manager Lars Skaarup Rasmussen (i hvid skjorte).

25. september 2017, kl. 08:54 

Fjernstyring af RoboPower i Thailand

For første gang er Bila RoboPower-konceptet bliver installeret direkte ved et datterselskab i udlandet, hvor GPV International nu har en RoboPower T850-6L i Thailand.


GPV International har med succes installeret to RoboPower på deres fabrik i Tarm. Det drejer sig om henholdsvis en RoboPower T850-6L og en RoboPower T850-30N, som håndterer emner ind og ud af deres fem-aksede CNC-bearbejdningscentre.

Succesen skaleres nu ud på deres fabrik i Thailand, hvor installationen af en RoboPower T850-6L er ved at være færdig. 

Bila A/S servicerer anlægget i Thailand på samme måde som med anlæggene i Tarm. Via en fjernopkobling kan enhver udfordring omkring programmering afhjælpes fra Nykøbing M., og den lokale Kawasakiforhandler i Bangkok tager sig af selve robotten. Produktionschef Robin Marc Dalacker hos GPV International udtaler:

”Det er i sig selv en udfordring at implementere et robotanlæg i en anden kultur med de forskelligheder, der måtte være, men når installeringen har kørt upåklageligt, og servicen kan fungere så godt med fjernstyring fra Bila til Thailand, så er det jo intet problem at få flere robotter til Asien.”

To dage inden Bilas montør rejste hjem, ordrede GPV endnu en RoboPower til fabrikken i Thailand. Denne gang var det en RoboPower T850-20N til et kommende CNC-drejecenter. I forlængelse af installeringen af den første Bila RoboPower i udlandet udtaler Bilas Sales Manager Lars Skaarup Rasmussen: 

”Installeringen er gået over al forventning, og Bila er nu klar med et service- og salgssetup, så vi kan servicere vores RoboPower-koncept hos vores kunder i hele verden.” 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media