Teknovation Logo
robot

 
  • SKF´s håndholdte sensor forenkler indsamlingen og fortolkningen af kritiske maskintilstandsdata.

Teknovation nr. 10/2017

Smartphone-baseret maskintilstandsovervågning

SKF har lanceret en håndholdt sensor, som ved brug i kombination med en eller to Smartphone-Apps forenkler indsamlingen og fortolkningen af kritiske maskintilstandsdata.


SKF's QuickCollect-sensor er enkel og robust, overvåger både vibration og temperatur og sender disse data trådløst til en mobilenhed, hvor en basis-App kaldet QuickCollect bruges til at generere maskindiagnoser til opbevaring og analyse.

En anden app, SKF DataCollect, er en opgradering, som giver brugerne af QuickCollect udvidede diagnosefunktioner og mulighed for at administrere og overvåge vedligeholdsopgaver og inspektionsdata samt mulighed for at registrere sig i og koble op til SKF's sky for at få adgang til SKF's fjernbaserede ekspertydelser.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


QuickCollect-sensoren og -App, der er designet til at blive brugt af service-, drifts- og vedligeholdspersonale som en del af en trinvis rutine for indsamling af maskindata, kræver ikke særlige færdigheder for at kunne bruges, men kan alligevel overvåge mange aktiver hurtigt og effektivt og generere en analyse af de enkelte aktivers tilstand i realtid.

Ud over vibrations- og temperaturovervågning indeholder DataCollect-appen også automatiske vibrationsdiagnosefunktioner baseret på Iso-standarder samt overholdelse af vedligeholdsopgaver og inspektioner, generering af rapporter, dato- og tidsstempling og kompatibilitet med SKF's @ptitude Inspector-software.

Barrie Rogers, der er Product Line Manager for SKF Enlight QuickCollect hos SKF, siger:

"Den største udfordring forbundet med at bruge data til forbedring af rutiner for vedligehold af udstyr er selve indsamlingen af disse data. QuickCollect-sensoren og -appsene gør ikke kun denne opgave nemmere, men også billigere end nogensinde før. Dette basissystem til maskinovervågning kræver ikke masser af træning eller uddannede vibrationsanalytikere; Det giver dig en indikation af maskinens tilstand på stedet samt en automatisk diagnose plus mulighed for at koble op til eksperthjælp ved identificering af problemer."

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media