Teknovation Logo
robot

 
  • Per T. Nielsen, der modtog prisen, der var ledsaget af sin hustru Rita Høegh. Foruden N.C. Nielsen A/S med adresser i Balling og Karlslunde på Sjælland omfatter koncernen Scantruck A/S med afdelinger i Skive, Ringsted og Stockholm samt selskabet AGV Scandinavia, der udvikler selvkørende trucks. Virksomhedens mange aktiviteter strækker sig langt ud over landets grænser og eksport til så fjerne markeder som Australien, New Zealand og Malaysia.

19. juni 2017, kl. 11:36 

N. C. Nielsen tildelt Arbejdsgivernes Erhvervspris

N.C. Nielsen A/S i Balling nord for Skive er blevet udnævnt til årets virksomhed hos arbejdsgiver- og brancheforeningen Arbejdsgiverne.


Fra at være begyndt som en landsbysmedje for mere end 70 år siden er N.C. Nielsen A/S i dag landets største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med en årlig omsætning på omkring 650 millioner kroner og godt 225 medarbejdere.

En position, der er opnået ved et konstant sats på høj kvalitet i både produkter og service, fremhæver brancheorgansationen.

N.C. Nielsen er eksempelvis specialist i transportudstyr og løftegrej af den tungeste slags til vindmølleindustrien både herhjemme og i udlandet, og en ny aktivitet er udvikling af litium-ION-batterier til el-gaffeltruck og andet kørende materiel.

Ved overrækkelsen af prisen betegnede Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, N.C. Nielsen som et mønstereksempel på en virksomhed, der begynder i det små og vokser sig stor, fordi der er både evner og vilje.

N.C. Nielsen ejes og ledes i dag af stifterens to sønner, Poul B. Nielsen og Per T. Nielsen, som henholdsvis administrerende direktør og teknisk direktør.

Det var sidstnævnte, der på virksomhedens vegne modtog Arbejdsgivernes Erhvervspris i Odenses nye musikhus, Odeon, under organisationens årlige landsgeneralforsamling.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media