Teknovation Logo
robot

 
  • Installationen af en højpræcis 3D-metalprinter fra DMG MORI vil tilbyde endnu flere muligheder for at optimere effektelektronikapplikationer, fremhæver AAU. Fra venstre er det DMG MORI Denmarks Area Sales Manager Henrik Blaabjerg, laboratorieleder Jan Christiansen, og ingeniørassistent Bjørn Brøndum.

5. december 2020, kl. 12:22 

DMG MORI-metalprinter til AAU

teknovationNr. 13 - 2020   Aalborg Universitets Institut for Energiteknik vil med en netop installeret DMG MORI 3D-metalprinter fremstille banebrydende komponenter til effektelektronik.


Som led i etableringen af det nationale center for pålidelighedstest af effektelektronik, døbt X-Power, har AAU’s Institut for Energiteknik netop fået en duallaser SLM 12 3D-metalprinter fra DMG MORI inden for dørene.

Formålet med centret, der er blevet tilført over 30 millioner kroner alene i AAU-regi over en treårig periode, er at teste effektelektroniks pålidelighed i forhold til forskellige stressfaktorer såsom temperatur, fugt, vibrationer og el-net-grænseflader.

X-Power-centret er ledet af en af verdens fremmest forskere på effektelektronikområdet, professor Frede Blaabjerg, og ud over AAU deltager også SDU, FORCE Technology, DTU og Aarhus Universitet. Fysisk har centret afdelinger ved AAU i i Aalborg, samt ved Syddansk Universitet i Odense og Sønderborg.

Med muligheden for at 3D-metalprinte komponenter på campus i Aalborg sigter forskerne på at tage udvalgte komponenter i alt fra pumper til kirurgiske implantater til næste niveau:

”Vi har fået en meget spændende fremstillingsteknologi inden for dørene, der kan tage produktionen af en række emner, vi normalt skal bearbejde frem, til et helt nyt sted,” siger institutleder Lasse Rosendahl, da Teknovation besøger instituttets værksted sidst i november, og fortsætter:

”Vi har i en årrække arbejdet med formoptimering af emner, men har været begrænset af produktionsmetoder og materialer til prototypefremstilling. Med 3D-metalprinteren ophæves de fleste af disse, hvorfor vores forskere har fået et fantastisk nyt værktøj”.

Læs meget mere i den spændende artikel i Special Edition-magasinet med Teknovation 13/2020 i online-version ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik