GOM, der i dag indgår som en del af Zeiss Group, har lanceret softwareplatformen GOM Inspect Suite, som gør det nemmere for både begyndere såvel som eksperter at gennemføre geometriske analyse- og målsætning.
Evalueringssoftwaren i GOM Inspect Suite fremhæves til 3D-inspektion og -databehandling af 3D-punktskyer og Cad-data fra forskellige målesystemer, herunder 3D-skannere, laserskannere og koordinatmålemaskiner.
I den seneste 2020 release har GOM samlet alle softwareapplikationer i én platform. Når GOM Inspect Suite downloades gratis, kan brugeren arbejde med standardfunktioner som Cad-import, Mesh Editing, 3D-inspektion og -rapportering. Opgraderes der til et professionelt modul, bliver features som for eksempel trendanalyse, Digital Assembly og Scipting tilgængelige. Derudover er det muligt at opgradere pakken yderligere med industrispecifikke løsninger.
GOM Inspect Suite er den første software-version, hvor GOM inkluderer generelle funktioner til volumeinspektion genereret fra CT-skanning. Det betyder, at GOM brugere ikke længere behøver at anvende andet software til at inspicere og analysere CT-data.
Ved behov for dybdegående inspektion af CT-data, kan GOM Inspect Suite opgraderes med modulet GOM Volume Inspect, som fremhæves til analyse af fiberstrukturer, luftindeslutninger, emner og montage. Derudover gør modulet det muligt at udføre trendanalyse.
GOM Inspect Suite tilbyder også moduler til kunder med specielle behov. Funktionaliteten Blade Inspection, understøtter eksempelvis inspektion af turbineblade til luftfartsindustrien, mens modulet Virtual Clamping er udviklet med særligt automobilindustrien i fokus. Med Virtual Clamping opnås måleresultater, som kan sammenlignes direkte, med resultaterne fra fysisk fastspændte emner.
1som nævnt kan softwaren downloades gratis eller man kan vælge opgraderinger, hvor installation sker gennem den danske GOM-distributør Zebicon.