Teknovation Logo
robot

 
  • En kommende digital tvilling vil også kunne anvendes til udvikling af computermo- deller for andre 3D printprocesser, påpeger Jon Spangenberg.

20. november 2020, kl. 14:52 

3D-print fra timer til sekunder

Lektor ved DTU Mekanik, Jon Spangenberg, er blevet tildelt den eftertragtede Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til sin forskning, der har målet at øge 3D-printhastigheden med polymermaterialer markant, fremhæver DTU.


Med Sapere Aude-bevillingen, der uddeles til yngre forskere, som har præsteret forskning i høj klasse, får Jon Spangenberg midler til at udvikle den første multifysiske computermodel, også kaldet en digital tvilling, der skal beskrive en ny 3D-printproces til polymerer, døbt Volumetric Additive Manufacturing (VAM).

Ønsket er således, med hjælp fra digitale værktøjer, at fremme VAM-processen, der giver mulighed for at printe emner med stor geometrisk præcision meget hurtigere end tidligere.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Jon Spangenberg forklarer, at han ønsker at komme frem til en dybere teoretisk forståelse af 3D-print-processerne gennem udviklingen af de meget komplicerede computermodeller, der ligger til grund for den digitale tvilling. Når det grundlag er på plads, vil den efterfølgende kunne anvendes til at fremstille hurtigere og mere præcise 3D-print.

Det ultimative mål er en model, der kan gør det muligt at 3D-printe emner på få sekunder i stedet for flere timer, som er tilfældet med andre 3D-printprocesser, fremhæver han.

Det vil gøre fremstillingsmetoden utrolig attraktiv for virksomheder. Eksempelvis medicoindustrien til fremstilling af individtilpassede høreapparater eller tandimplantater. Men også inden for helt andre områder, som eksempelvis smykkeproduktion.

Jon Spangenberg er oprindelig uddannet på DTU, hvor han blev ansat i 2014 som adjunkt efter at have været omkring Princeton University i USA. Med bevillingen bliver han i stand til at udvide sin forskergruppe og forankre den yderligere på DTU Mekanik, hvor han vil fortsætte arbejdet med kombinationen af 3D-print og multifysikmodellering, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik