Teknovation Logo
robot

 
  • Freeform Injection Molding-emner, i form af en printet form, en fyldt form og et emner efter avformning.

24. september 2019, kl. 07:44 

Mitsubishi investerer i danske Addifab

Den danske AM-specialist Addifab har modtaget en investering fra ventureinvestringsselskabet Diamond Edge Ventures, der er ejet af japanske Mitsubishi.


Den danske producent af 3D-printere såvel som materialer til brug ved teknologien Free Form Molding (FIM) Addifab, har modtaget en investering fra ventureinvestringsselskabet Diamond Edge Ventures.

Størrelsen på investeringen fra det Mitsubishi-ejede firma er ikke oplyst, men i forbindelse med aftalen er det blevet besluttet, at den erfarne venturekapitalist og præsident for Diamond Edge Ventures, Patrick Suel, fremover bliver en del af Addifabs bestyrelse.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Vores investering i AddiFab afspejler MCHC's (Mitsubishi Chemical Holdings Corporation , red.) dedikation til 3D-printområdet,” siger Patrick Suel, og fortsætter:

”FIM giver kunderne fleksibiliteten og hastigheden ved 3D-print kombineret med stabiliteten og pålideligheden af ​​sprøjtestøbning. Brugerne kan endvidere nu stole på en eksisterende og uafhængig forsyningskæde af gennemprøvede materialer. Vi har således allerede bragt de afprøvede og pålidelige materialer DIAKON, KyronMAX, Ketron, Tefabloc og Trexprene ind i AM-verdenen gennem FIM, og mere vil følge som et resultat af dette samarbejde.”

Investeringen kommer oven på en periode med øget samarbejde mellem MCHC og AddiFab, og mere er nu i vente:

'”Dette investerings- og udviklingssamarbejde med MCHC Group-virksomhederne, de er en del af en verdensomspændende førende koncern inden for avancerede højtydende polymermaterialer, vil styrke økosystemet til støtte for AddiFab og vores kunder,” siger AddiFab-medstifter og CEO, Lasse Staal, og tilføjer:

”Samarbejdet vil således give os mulighed for at styrke FIM-platformen og samtidig fremskynde adoptionen af ​​denne transformative teknologi globalt.”


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik