Teknovation Logo
robot

 
  • Åbenlyse klimagevinster, accelererende behov for hurtigere produktudvikling og flere produktlanceringer, kombineret med muligheden for at nøjes med at fremstille mindre serier frem for at være tvunget til at masseproducere gør AM attraktivt for en masse virksomheder, der måske ikke engang ved det endnu, lyder det fra Susanne Damvig.

23. september 2019, kl. 07:16 

Damvig ser grønne muligheder i Herning

Med den stigende klimabevidsthed fremmer det også Additive Manufacturings udbredelse, fremhæver Damvig i forbindelse med virksomhedens deltagelse på nordens største industrimesse fra 1. til 3. oktober.


Additive Manufacturing, AM, har et minimalt produktionsspild og lavt energiforbrug som kan spare klimaet for mange af de ressourcer som klassisk industriel masseproduktion bruger. Og med den stigende klimabevidsthed fremmer det også AM-produktionens udbredelse, fremhæver Damvig i forbindelse med virksomhedens deltagelse på årets store industrimesse i Messecenter Herning.

I og med, at det er langt hurtigere og billigere at komme fra idé til produkt via 3D-print, har flere og flere virksomheder indset at det er en oplagt vej frem, påpeger direktør, Susanne Damvig.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Både klimabevidsheden og de seneste produktionsmuligheder er således årsager til, at 3D-printmarkedet globalt vokser med høj fart, fortsætter hun.

Industrivirksomhederne kan designe, udvikle og fremstille komplekse konstruktioner og emner, der tidligere var umulige eller yderst vanskelige at producere. Samtidig udvides produktionsmaterialerne.

Dette skaber helt nye konkurrencefordele for dermed kan langt flere virksomheder fremstille helt nye kvalitetsprodukter, og derfor vokser den globale omsætning inden for 3D print med 20 årligt, konstaterer Damvig-direktøren, der ser frem mod at vise de seneste teknologiske muligheder og produkter på virksomhedens stand (K8218), når messen slår dørene op d. 1. oktober.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik