Teknologisk Institut er på banen med en overfladebehandling der, ifølge GTS-instituttet, gør 3D-printede nylonkomponenter lettere at rengøre. Teknikken åbner eksempelvis op for bredere anvendelse af emner i fødevarebranchen.
Over det seneste halvandet år har Teknologisk Institut 3D-printet emner i materialerne nylon, titanium og rustfrit stål til fødevareindustrien, der således er karakteriseret som fødevarekontaktmaterialer.
Med henblik på at opnå yderligere en forædling af 3D-printede nylonemner lancerer institutet nu overfladebehandlingen 3S, der står for ’Super Smooth Surface’, der er en dyppeproces, hvor alle overflader af det 3D-printede emne behandles også de indvendige.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Metoden skaber en kemisk ændring af overfladen, der gør den ekstra glat og dermed rengøringsvenlig, mens dimensionerne og styrken på emnet forbliver uændrede. Farven forbliver ligeledes den samme, og det er dermed kun teksturen og glansen, som ændres. Behandlingen er desuden duft- og smagsfri og har bestået de samme fødevareoverensstemmelsestests som ubehandlet nylon, fremhæves det.
"Vi har udviklet 3S-behandlingen ud fra et ønske fra fødevarevirksomhederne om mere rengøringsvenlige overflader, og selvom ubehandlet 3D-printet nylon også er accepteret som fødevarekontaktmateriale, opnår vi med 3S-behandlingen en rengøringsvenlighed, som målt på restbakterier er 118 gange bedre og faktisk på niveau med drejet rustfrit stål," siger faglig leder for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut, Mads Østergaard, og tilføjer:
"Behandlingen betyder samtidig, at materialet i modsætning til ubehandlet nylon slet ikke optager vand."
